Studerende på sundhedsuddannelse

Gode råd om stress

Vi har samlet nogle gode råd til, hvordan du forebygger stress, og hvad du kan gøre, hvis du rammes.


Af DSA-medarbejder Klaus Hansborg Selin, sygeplejerske og stressvejleder


Hvad gør man nu for at undgå stress? Vi har samlet eksempler og gode råd om, hvad du skal være opmærksom på for at kunne forebygge stress, og hvad du skal gøre hvis du har fået stress eller er bekymret for, om du får stress.

Artiklen fortsætter under billedet.
Studerende i samtale

8 gode råd til at forebygge stress under studietiden

  1. Lav en læseplan og aftal fx at læse sammen med en ven.
  2. Husk at restituere, for aktivitet kræver også inaktivitet.
  3. Sæt dine sociale aftaler, løbeturene og biografturene i din kalender. Det er sværere at udsætte det, der giver dig energi og gør dig glad, når du har skrevet det i din kalender.
  4. Prioritér din søvn. En voksen har brug for 7 til 8 timers god søvn. Det er her vi optimalt restituerer, og hvor hukommelsen bliver styrket, så det er lettere at løse opgaver.
  5. Stop op engang imellem. Find et sted med fred og ro, og spørg dig selv, hvordan det går. Mærk efter og vær ærlig. 
  6. Lav et budget for din økonomi. Hvis du har en smartphone, kan du hente flere apps, der kan hjælpe dig med at holde styr på økonomien som fx app'en Lommebudget
  7. Vær realistisk, når du planlægger din dag, og husk at vi ofte selv stiller større krav, end vi kan indfri.
  8. Spis sundt og varieret. Din krop og hjerne har brug for næring og ny energi. Det får vi blandt andet gennem en god og varieret kost i det daglige.

Stressen har taget over – hvad gør jeg?

Når vi bliver stressede, er det vigtigt at få kendskab til, hvad der stresser os, og hvilke værktøjer, der kan fjerne eller ændre disse belastninger. 

Har du symptomer på stress, skal du i gang med følgende:
  1. Find ud af, hvad der stresser dig. Det er en grundlæggende forudsætning for, at du kan ændre på det eller håndtere det anderledes. 
  2. Kontakt gerne din praktiserende læge eller en stressrådgiver. De kan hjælpe dig med at udrede dine belastninger eller stressorerne, som de også kaldes. Din læge kan også vurdere, om du har brug for at tale med en speciallæge eller psykolog og hjælpe med søvnproblemer. 
  3. Glæde, moderat motion og pauser nedsætter din stress og styrker din trivsel. 
  4. Tal med en god ven om, hvordan du har det. Hvis man er stresset, kan man tit føle, at det er ens egen skyld, og derfor hjælper det tit at tale om det. Det er ikke din skyld! 
  5. Øv dig i at sige fra til ting og i at sige "pyt", når der er ting du ikke når, eller som går anderledes, end du forventede. 
  6. Hvis du tager din stress alvorligt og gør noget ved det, er dine fremtidsudsigterne gode, men du skal indstille dig på, at det kommer til at tage tid. 

Prøv digitale værktøjer til at forebygge og teste din tilstand


Til top