Studerende på sundhedsuddannelse

Løn - Hvad kan jeg få

Når du søger job, enten som studerende eller færdiguddannet, er der nogle forhold, du skal kende til omkring løn og arbejdsvilkår.  

 Få oversigt over, hvem der kan hjælpe i de mest typiske studiejobs, og find den faglige organisation for dit eget sundhedsfag.

Når du søger job, er det værd at vide, at der ikke en mindsteløn i Danmark. Mange arbejdspladser har dog aftaler om løn med den fagforening, der dækker arbejdsområdet. Ligesom de har aftalt fx arbejdstid og tillæg. Det hedder en overenskomst.

På det kommunale, regionale og statslige områder findes der overenskomster. Men ikke alle steder på det private arbejdsmarked, er der indgået en overenskomst. Det skal du være klar over, når du søger et job enten som studerende eller færdiguddannet.

Du finder en liste over typiske studiejob, og hvilke fagforeninger, som kan vejlede om løn- og arbejdsvilkår. Du får også links til den faglige organisation, som dækker dit sundhedsfag.

Artiklen fortsætter under billedet.
Studerende lytter

Det er vigtigt, at du undersøger, hvad der gælder af aftaler for arbejdspladsen, inden du går til samtale. Så ved du, hvad du siger ja til, hvis du bliver tilbudt jobbet. Hvis der ikke er en overenskomst, så skal du være opmærksom på, hvad der står i din kontrakt. 

Som studerende kan der være mange forskellige typer af jobs, der passer ind i dit studieliv. Arbejdsmarkedet dækkes derfor af andre faglige organisationer end den faglige organisation, du typisk melder dig ind i med din sundhedsfaglige baggrund. 

Du kan kontakte den fagforening, der dækker arbejdsområdet. De ved, hvordan lønnen er i branchen og kan fortælle dig, hvis der er noget, som du bør være særligt opmærksom på. Hvis dit nye arbejde er dækket af en overenskomst, så vil det stå i din kontrakt. Her er en liste over de mest almindelige studiejobs, og hvilken fagforening, der kender området. 

 JOBOMRÅDE

 FAGFORENING
Social- og sundhedsassistent   FOA
Cafe´ og restaurant fx tjener, opvasker, værtinde   3F
Hotel, fx servicepersonale, reception  3F
Pædagogmedhjælper, dagområdet    FOA
Pædagogmedhjælper, døgn- og socialområdet  Socialpædagogerne
Butikspersonale uden servering  HK
Kontor  HK
Klubmedhjælper  BUPL
Rengøring  3F

Sundhedsfaglige organisationer  

Både under dine studier og når du er færdiguddannet, er der muligheder for at hente inspiration og hjælp hos de seks faglige organisationer, som dækker områderne for bioanalytikere, ergoterapeuter, fysioterapeuter, jordemødre, radiografer og sygeplejersker.

Læs mere om de faglige organisationer, og hvad du kan få hjælp til: 

Danske Bioanalytikere

Danske Fysioterapeuter

Dansk Sygeplejeråd

Ergoterapeutforeningen

Jordemoderforeningen

Radiograf Rådet



Til top