Efterlønsbidraget

Hvis du ønsker at få ret til efterløn, skal du betale efterlønsbidrag til din a-kasse i 30 år. Det gælder uanset om du er fuldtidsforsikret eller deltidsforsikret. Efterlønsbidraget opkræves sammen med dit kontingent.

Sidste frist for tilmelding er den dag, du fylder 30 år. Hvis du først kan få efterløn, efter du er fyldt 60 år, vil du skulle begynde dine indbetalinger mere end 30 år, før du kan få efterløn. I det tilfælde vil du få mulighed for at holde pause i dine indbetalinger.

Holder du pause i længere tid, skal du være opmærksom på, at du først kan få efterløn, når du har indbetalt i sammenlagt 30 år. Du skal betale efterlønsbidrag helt frem til din efterlønsalder eller den dag, hvor du får ret til efterløn.

Bidragsfri periode

Hvis du er født i 1975 eller tidligere, har du mulighed for at få bidragsfri periode.
Det kræver, at du

  • har indbetalt efterlønsbidrag, før du fyldte 35 år
  • ikke har fået dette tilbagebetalt 
  • efter din 35 års dag har indbetalt efterlønsbidrag i 2007

Hvis du har ret til en bidragsfri periode, får du besked fra os.
Ønsker du at holde pause eller bidragsfri periode, skal du kontakte os via Min Indbakke på Mit DSA.


Til top