Det bør du overveje

For nogle kan det være fornuftigt at få efterlønsbidraget udbetalt skattefrit nu, mens det for andre er en dårlig ide. Hvorvidt det er fornuftigt for dig, afhænger af en række forhold, som du selv må afveje og beslutte ud fra.

Overvej disse 7 vigtige forhold, inden du beslutter dig:

  • Hvorfor meldte du dig oprindelig ind i efterlønsordningen?
  • Hvor tæt er du på din efterlønsalder?
  • Vil du fortsat have mulighed for at trække dig tilbage før folkepensionsalderen?
  • Vil du bevare muligheden for at få fleksydelse, seniorjob og skattefri præmier?
  • Har du brug for pengene nu og her?
  • Hvor fysisk/psykisk belastende er dit job?
  • Hvor vigtigt er det for dig, at pengene er en del af dine samlede pensioner?

 

Nedenfor giver vi dig nogle konkrete caseeksempler på, hvad du særligt skal overveje i forhold til din specifikke aldersgruppe.

Er du i 30'erne? 

Sofie er uddannet sygeplejerske og arbejder 30 timer om ugen. Hun er 30 år og er tilmeldt efterlønsordningen. Disse forhold bør Sofie overveje:

  • Sofies folkepensionsalder vil formentlig blive 70 år, og det betyder, at hun med den nuværende ordning kan gå på efterløn som 67 årig.
  • Sofie betaler ind til pensionsordning via sit job på Rigshospitalet. Hun vil som en typisk sygeplejerske have ca. 110.000 kr. om året på sin pensionsordning, når hun bliver 67/70 år.
  • Hvis Sofie ikke går på efterløn som 67 årig men fortsætter med at arbejde, vil hun have ret til skattefrie præmier som 70 årig, som pt. er ca. 159.000 kr.
  • Hvis Sofie går på efterløn som 67 årig, vil hun blive modregnet i sin pensionsordning. Der vil altså ske et fradrag på 64 % af den løbende udbetalte pension (70.400 kr. pr. år). Det vil betyde, at hun ikke vil få de ca. 220.800 kr. i efterløn om året i 3 år, men derimod vil hun få 150.000. kr. om året i efterløn i 3 år, fordi der sker et fradrag 
  • Sofie bør overveje, om hun vil beholde den ekstra tryghed, som er i den nuværende ordning. Fx hvis hun bliver ledig, efter hun er fyldt 62 år, vil hun have ret til et seniorjob frem til, hun kan komme på efterløn. Alternativt vil hun alene have ret til 2 år på dagpenge, som ordningen er nu.
  • Sofie bør også forholde sig til, om hun tror, ordningen eksisterer om 37 år.
  • Alternativt kan Sofie også overveje andre opsparingsordninger end efterlønsordningen.
  • Sofie bør medtænke, hvorfor hun i første omgang meldte sig ind i efterlønsordningen; det kan fx være, at hun ikke ønsker at arbejde helt indtil sin pensionsalder, da sygeplejerskefaget kan være et opslidende arbejde.
  • Derudover bør Sofie også overveje, hvordan hun vil være stillet, hvis hun bliver alene om alle omkostninger, når hun fylder 60 år, og om hun forventer at bo i lejebolig eller ejerbolig til den tid.
  • Det kan være Sofie har en gæld, der med fordel kan nedbringes med den skattefri udbetaling. 

Er du i 40'erne?

Lars er uddannet fysioterapeut, er 46 år og har været tilmeldt efterlønsordningen siden 1999. Lars arbejder fuld tid og har i perioder været ledig i henholdsvis 3 og 7 måneder de sidste to år på grund af nedskæringer i den offentlige sektor. Disse forhold bør Lars overveje:

  • Lars folkepensionsalder vil formentlig blive 69 år, og det betyder, at han med den nuværende ordning kan gå på efterløn som 66 årig.
  • Lars betaler ind til pensionsordning via sit job på en privat arbejdsplads. Han vil som en typisk fysioterapeut have ca. 120.000 kr. om året på sin pensionsordning, når han bliver 66/69 år.
  • Hvis Lars ikke går på efterløn som 66 årig men fortsætter med at arbejde, vil han have ret til skattefrie præmier som 69 årig, som pt. er ca. 159.000 kr.
  • Hvis Lars går på efterløn som 66 årig, vil han blive modregnet i sin pensionsordning. Der vil altså ske et fradrag på 64 % af den løbende udbetalte pension. Det vil betyde, at han ikke vil få de ca. 220.800 kr. i efterløn om året i 3 år, men derimod vil han få 144.000. kr. om året i efterløn i 3 år.
  • Lars bør overveje, om han vil beholde den ekstra tryghed, som er i den nuværende ordning; fx hvis han bliver ledig, efter han er fyldt 61 år, vil han have ret til et seniorjob frem til, han kan komme på efterløn. Alternativt vil han alene have ret til 2 år på dagpenge, som ordningen er nu.
  • Lars bør også forholde sig til, om han tror, at ordningen vil køre uændret i årerne fremover, eller om der vil komme nye ændringer, før han har mulighed for at benytte sig af efterlønsordningen.
  • Lars bør medtænke, hvorfor han i første omgang meldte sig ind i efterlønsordningen; var det fordi, det var en fornuftig opsparing eller andet?
  • Måske har Lars også en privat kapitalpension eller ratepension, som han skal medtænke.
  • Det kan være Lars har en gæld, der med fordel kan nedbringes med den skattefri udbetaling. 

 

Er du i 50'erne?

Lisbeth er uddannet jordemor, er 54 år og er tilmeldt efterlønsordningen. Lisbeth arbejder 32 timer om ugen. Disse forhold bør Lisbeth overveje:

  • Lisbeths folkepensionsalder vil formentlig blive 68 år, og det betyder, at hun med den nuværende ordning kan gå på efterløn som 65 årig.
  • Lisbeth betaler ind til pensionsordning via sit job på Skejby. Hun vil som en typisk jordemoder have ca. 110.000 kr. om året på sin pensionsordning, når hun bliver 65/68 år.
  • Hvis Lisbeth ikke går på efterløn som 65 årig men fortsætter med at arbejde, vil hun have ret til skattefrie præmier som 68 årig, som pt. er ca. 159.000 kr.
  • Hvis Lisbeth går på efterløn som 65 årig, vil hun blive modregnet i sin pensionsordning. Der vil altså ske et fradrag på 64 % af den løbende udbetalte pension. Det vil betyde, at hun ikke vil få de ca. 220.800 kr. i efterløn om året i 4 år, men derimod at hun vil få 150.000. kr. om året i efterløn i 4 år.
  • Lisbeth bør overveje, om hun vil beholde den ekstra tryghed, som er i den nuværende ordning; fx hvis hun bliver ledig, efter hun er fyldt 60 år, vil hun have ret til et seniorjob frem til, hun kan komme på efterløn. Alternativt vil hun alene have ret til 2 år på dagpenge, som ordningen er nu.
  • Lisbeth bør overveje sine pensionsopsparinger – måske hun kun har den via sit job.
  • Hun bør medtænke, hvorfor hun i første omgang meldte sig ind i efterlønsordningen; det kan fx være, hun gjorde det, fordi alle andre gjorde det, eller fordi det er rart at have muligheden for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet tidligere.
  • Det kan være Lisbeth har en gæld, der med fordel kan nedbringes med den skattefri udbetaling. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Efterløn og skattefri præmie

En større andel af DSAs medlemmer har i dag valgt at betale efterlønsbidrag. Det giver dem mulighed for at gå på efterløn nogle år før folkepensionen. Det kan ske enten ved at forlade arbejdsmarkedet helt eller ved at arbejde på nedsat tid eller kun i perioder - og kombinere arbejde med efterløn. 

Alle, der indbetaler til efterløn, har adgang til at få udbetalt en skattefri efterlønspræmie på op til ca. 156.000 kr., når de skal på folkepension. Størrelsen af den skattefri præmie afhænger af, hvor mange arbejdstimer du har haft de sidste år forud for folkepensionen. 

DSA udbetalte i 2016 87 mio.kr til vores medlemmer i skattefri præmie.

 

Til top