Genoptjening til nye dagpenge

Lige så vel som du kan forlænge din dagpengeret, kan du bruge dine opsparede timer til at genoptjene retten til en ny dagpengeperiode. 

Når du har genoptjent retten til en ny dagpengeperiode, kan du få dagpenge i 3.848 timer. Det svarer til 2 år med dagpenge.

Sådan genoptjener du retten til en ny dagpengeperiode
For at genoptjene retten til en ny dagpengeperiode skal du enten have:

  • arbejdet i 1.924 timer inden for de seneste 3 år og siden seneste indplacering i en dagpengeperiode. Det er det såkaldte beskæftigelseskrav, eller

  • have haft en lønindkomst på mindst 223.428 kr. inden for de seneste 3 år og siden seneste indplacering i en dagpengeperiode. Du kan højst medregne 18.619 kr. pr. måned. Det er det såkaldte indkomstkrav.
Du skal opfylde beskæftigelseskravet, hvis du har arbejdstimer på Min Konto, der ikke er forældede. Det samme gør sig gældende, hvis du fortsat er indplaceret i en dagpengeperiode og har dagpengeret. 

Hvis intet af ovenstående gør sig gældende, skal du i udgangspunktet opfylde indkomstkravet.

Hvilket krav, der gælder for dig, afhænger af din aktuelle situation. Så kontakt os gerne på 33 15 10 66 for at få afklaret dine muligheder.


Til top