Karantæne

Siger du dit arbejde op, er du selv skyld i din opsigelse eller siger du nej til et arbejde, som dit jobcenter eller DSA har henvist dig til, kan det få konsekvenser for din ret til ydelser fra DSA.

Reglen gælder også, hvis du handler på en måde, der kan sidestilles med afslag på arbejdet, hvis du søger ulønnet orlov fra dit arbejde, eller hvis du afslår at være med til at udarbejde eller revidere en handlingsplan, ikke møder op eller afbryder tilbud eller aktiviteter, der står i din jobplan.

I disse situationer får du en karantæne på tre uger, det vil sige, at du ikke får udbetalt dagpenge i de første 111 timer efter arbejdsophøret, afslaget eller ophøret i tilbuddet. 

Undgå karantæne med en gyldig grund

Det er ikke i alle tilfælde, at du skal have karantæne.

Om du får en karantæne afhænger af, hvorfor du siger op eller afslår et arbejde. Der er en lang række begrundelser, der betyder, at karantænen bortfalder.

Derfor anbefaler vi, at du kontakter DSA allerede inden du siger dit arbejde op, afslår arbejde, du er henvist til eller handler på anden måde, der kan give dig karantæne. Så kan vi vejlede dig om konsekvenserne på forhånd.

Her er et par eksempler på, hvad du skal opfylde for at have en gyldig grund til at opsige dit arbejde:

Hvis du er blevet sagt op, men er blevet tilbudt andet arbejde hos samme arbejdsgiver, kan du sige nej uden at miste retten til dagpenge, hvis der er væsentlige ændringer såsom løn og arbejdstid.

Hvis du selv siger op, fordi du af helbredsmæssige årsager ikke kan fortsætte med den slags arbejde, får du ikke karantæne, hvis:

  • du inden opsigelsen har forsøgt at få andet arbejde eller en anden funktion hos din arbejdsgiver, så du udfører de funktioner, dit helbred kan holde til og
  • du har lægelig dokumentation for, at du på grund af dit helbred ikke kan fortsætte med den slags arbejde, eller at den slags arbejde forværrer din helbredsmæssige tilstand. Hvis du bliver syg af dit arbejdet pga arbejdspladsen, fx. det psykiske arbejdsmiljø, har du ikke en gyldig grund til at sige op. I dette tilfælde er problemet ikke dit helbred, men arbejdspladsen.

Pasning af børn og familiemedlemmer

Hvis du siger dit arbejde op, fordi du ikke har pasningsmulighed for dine børn eller andre familiemedlemmer, der kræver pleje, får du ikke karantæne, hvis du selv har prøvet at undgå opsigelsen ved at forsøge at få en anden arbejdstid og gjort rimelige forsøg på at skaffe en pasningsmulighed.

Får du støtte efter lov om social service til at passe et handicappet barn eller nærtstående eller støtte efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel til at passe et alvorligt sygt barn, er det en betingelse, at du har forsøgt at få orlov fra dit arbejde i stedet for at sige op.

Hvis du skal flytte

Vælger du at sige op, fordi du skal flytte i forbindelse med, at din ægtefælle eller samlever har fået nyt arbejde, skal begynde på en uddannelse på mindst 18 måneder eller starter eller flytter en selvstændig virksomhed i en anden landsdel, får du ikke karantæne, hvis:

  • din ægtefælles daglige transporttid til det nye arbejde fra den tidligere bopæl overstiger tre timer
  • din nuværende arbejdsplads ligger så langt væk, at du har en daglig transporttid, der overstiger tre timer og
  • din egen opsigelse og flytning sker inden et år efter, din ægtefælle/samlever selv er flyttet

Vi anbefaler, at du kontakter os, før du vælger at sige op, så vi kan rådgive dig om konsekvenserne på forhånd.

Forældelse af karantæner

DSA ser kun på spørgsmålet om karantæne, hvis du beder om ydelser fra DSA eller fra det offentlige (fx sygedagpenge), inden for de første 3 måneder efter dit arbejdsophør eller afslag.

Hvis du tager orlov

Tager du orlov uden løn fra dit arbejde, gælder der samme regler om karantæne, som hvis du siger dit arbejde op. Der bliver ikke tale om karantæne, hvis du for eksempel skal have børnepasningsorlov eller orlov til uddannelse med Statens Voksenuddannelsesstøtte. Hvis du siger dit arbejde op, mens du har orlov til børnepasning eller orlov til uddannelse med Statens Voksenuddannelsesstøtte og dermed ikke kommer tilbage til arbejdspladsen efter endt orlov, kan der også blive tale om karantæne på dette tidspunkt.

For kort opsigelsesvarsel

Du får karantæne, hvis du accepterer et for kort opsigelsesvarsel fra arbejdsgiverens side. Det er tilfældet, hvis du har ret til tre måneders opsigelse, men siger ja til at dit ansættelsesforhold slutter før perioden på tre måneder er gået.

Hvis du bliver opsagt, anbefaler vi, at du kontakter din faglige organisation, der kan hjælpe dig med spørgsmål om dine rettigheder over for din arbejdsgiver i fratrædelsessituationen, herunder om din opsigelsesperiode.

Du siger selv op, inden din opsigelsesperiode er slut

Siger du selv op, inden opsigelsesperioden er slut og søger om dagpenge, får du en karantæne på tre uger.

Hvornår får du dagpenge igen

Hvis du får en karantæne, skal den afvikles, før du kan få dagpenge igen. Karantænen for at sige dit arbejde op er på 111 timer. Søger du om dagpenge på fuld tid, er din karantæne afviklet på tre uger. Er du delvist ledig fordi du har arbejde på nedsat tid eller bliver syg, bliver karantænen tilsvarende skubbet. Du bruger nemlig kun af karantænen på de tidspunkter, hvor du ellers ville få dagpenge. Derfor forsvinder karantænen heller ikke, hvis du fx holder ferie i karantæneperioden. Når karantænen er helt afviklet, kan du få dagpenge igen.

I perioden, hvor karantænen afvikles skal du have ret til dagpenge, være tilmeldt som ledig i dit lokale jobcenter og opfylde de øvrige betingelser for at få dagpenge, herunder være aktivt arbejdssøgende.

Venter du med at søge dagpenge til der er gået mindst tre måneder fra dit arbejdsophør, bortfalder karantænen og får derfor ikke virkning.

Du kan miste din ret til dagpenge

Får du to karantæner inden for et år, mister du helt retten til dagpenge. For at få ret til dagpenge igen, skal du arbejde i 300 timer inden for 3 måneder.

Du kan også få karantæne, hvis du som ledig bliver væk fra samtaler eller aktiviteter i DSA og dit jobcenter. Alle karantæner tæller med i vurderingen af, om du mister dagpengeretten.


Til top