Afskediget

At blive afskediget er en situation, som giver stor usikkerhed. Her kan du læse lidt om, hvad du skal gøre.

Tilmelding som ledig

Du skal melde dig ledig på jobnet.dk, men først når din opsigelsesperiode er slut. For at få dagpenge skal du udfylde en Ansøgning om dagpenge på Mit DSA. Her finder du også en vejledning. Husk samtidig at sende en kopi af din ansættelseskontrakt og dit opsigelsesbrev til os. Du skal også importere dit CV fra jobnet.dk. Det gør du under Mit DSA.

Du udfylder dagpengekortet på Mit DSA. Det skal du gøre næstsidste søndag i måneden.

Kontaktforløb med DSA

Du skal til en CV- og vejledningssamtale med en jobkonsulent fra DSA inden for de første tre ugers ledighed. Her får du sparring på dit CV og dine jobansøgninger. I fastlægger også en plan for din jobsøgning. Inden du kommer til mødet, skal du have udfyldt et CV. For at få mest udbytte af samtalen, er det vigtigt, at du forbereder dig til den. Du skal sende en mail med kopi af to ansøgninger ind og have valgt to stillingsopslag, som du vil søge. Du skal også importere dit CV fra jobnet.dk. Det gør du på Mit DSA.

Som ledig skal du være aktiv jobsøgende. Du skal også hver 7. dag aktivere dit cv på jobnet.dk.

Når du er på ferie, skal du ikke være jobsøgende, så derfor skal du oplyse, hvornår du holder ferie, både til jobcenteret og til DSA 14 dage inden ferien.

Læs mere om forløbet

 


Til top