Workshop for akademikere og ledere

Er du leder eller akademiker, og synes du det kan være svært at få lagt en strategiplan for din jobsøgning? Eller ønsker du inspiration og konkrete værktøjer til at fremme din karriere og styrke dit netværk? Så er dette workshoppen for dig.

13. december 2017

På workshoppen arbejder vi med, hvordan du som sundhedsprofessionel akademiker eller leder får fremhævet dine kompetencer og målrettet din ansøgning og dit CV, så du rammer virksomhedens behov og ender i JA-bunken.

Du vil blive klogere på, hvordan du gør dig selv søgbar for potentielle arbejdsgivere, hvordan du laver opsøgende arbejde og bringer dit netværk i spil i jobsøgningen via LinkedIn. På mødet får du desuden mulighed for at danne netværk med andre sundhedsprofessionelle akademikere og ledere. 

Tilmeld dig workshoppen "Workshop for akademikere og ledere":


 

Workshoppen er opdelt i to sektioner:

1. del: Den gode ansøgning og CV

  • Hvordan opbygger du den gode ansøgning og et godt CV?
  • Hvordan formidler du dine kompetencer?

2. del: Den skarpe profil på LinkedIn

For at få det optimale ud af denne workshop er det en fordel, hvis du inden workshoppen har reflekteret over dine kompetencer og har oprettet en profil på LinkedIn samt tilføjet de første kontakter. Medbring din egen bærbare pc/tablet, så du kan arbejde på din LinkedInprofil undervejs. Så kommer du hjem med en knivskarp LinkedInprofil.

  • Hvordan udfylder du din profil på LinkedIn, så den er synlig og professionel?
  • Hvordan bruger du søgefunktionen på LinkedIn til at finde arbejdsgivere og potentielle kontakter?
  • Hvordan udvider og plejer du dit netværk på LinkedIn?


Målgruppe:
Sundhedsprofessionelle kandidater og ledere – både ledige og i beskæftigelse.

Undervisere:
Sofie Gradin er Karrierekonsulent i DSA. Sofie har stor erfaring i at coache og rådgive sundhedsprofessionelle akademikere og ledere i de forskellige aspekter af jobsøgningsprocessen samt i skiftet fra studieliv til arbejdsliv.

Lykke Fehmerling er specialist i LinkedIn og har undervist de sidste 7 år i, hvordan LinkedIn kan bruges som et værktøj til at få succes i karrieren. Med mange års erfaringer fra faglige organisationer, forfatter til Djøfs LinkedInguide og ejer af et netværk for HR-folk fra store danske virksomheder og organisationer har Lykke fingeren på pulsen i forhold til, hvordan man bruger platformen mest optimalt.

Praktisk information:
Workshoppen varer 6 timer, og der vil blive serveret frokost.


 

Til top