Temamøde: Stadig jobsøger? Få redskaber til at komme videre

Workshoppen for dig der har været ledig i over et år.

13. december 2017

Er du tæt på en jubilæumstitel som ”ansøgningsskriver”, og kan du rækken af afslagssvar udenad, fordi du har været ledig alt for længe? Så deltag på denne workshop, der gør dig kampklar til at komme i job nu! 

På workshoppen finder vi ud af, hvordan du får mere gennemslagskraft, så du ikke længere går i ét med tapetet, men så arbejdsgivere rent faktisk ser dig, og så du kommer i betragtning. Vi synliggør dine kompetencer, så du ved, hvad du kan byde ind med. Vi dykker ned i, hvordan du styrker dig selv i det at være jobsøgende, og vi undersøger, om du ubevidst spænder ben for dig selv i dine ansøgninger.

I løbet af dagen slipper vi latteren løs. For når vi ler, frigør vi endorfiner, slapper af og skaber plads til at få kreative ideer. De kreative ideer har vi nemlig brug for.

Tilmeld dig temamødet "Stadig jobsøger? Få redskaber til at komme videre"

Målgruppe:
Ledige medlemmer der har været jobsøgende over 1 år.

Undervisere:
Tine Siv Gildbjerg og Pernille Marott står bag workshoppen. 
Tine er karrierekonsulent i DSA og er uddannet sygeplejerske samt kognitiv psykoterapeut. Pernille er kommunikationsrådgiver og har i mange år arbejdet med sundhedsbranchen. Pernille er også forfatter til bogen ”Arbejdsløs – Verdens hårdeste job”. Tine og Pernille kommer derfor med to vidt forskellige baggrunde og en masse erfaring, som du får glæde af på workshoppen. 

Praktisk information:
Workshoppen varer 6 timer og er inklusiv frokost.Workshoppen for dig der har været ledig i over et år.

 

Til top