Nyt tilbud: Vil du udvikle dig som leder?

Vil du udvikle dig som leder og styrke dine ledelseskompetencer? Eller ønsker du at gøre karriere som leder? Så kan du som noget helt nyt få professionel sparring hos Din Sundhedsfaglige A-kasse, så du kommer tættere på dine mål.

01. oktober 2018

Som noget helt nyt tilbyder vi sparrigssamtaler til dig, der er leder eller ønsker at gøre karriere som leder. Vores karrierekonsulenter tilbyder 2 typer sparringssamtaler alt efter, hvad dine behov og mål er.

Er du på udkig efter et nyt job som leder?
Ønsker du at gå ledervejen, eller har du allerede et lederjob i kikkerten? Så kan vi hjælpe dig med at lægge en strategi for din jobsøgning og målrette dit CV og ansøgning til et konkret job. Vi kan også give dig sparring på, hvordan du bruger dit netværk og LinkedIn til at brande dig selv som leder, eller hvordan du griber jobsamtaler an, som ofte indebærer cases, du skal løse.

Vil du udvikle dine ledelseskompetencer, styrke din trivsel eller lave et karriereskifte?
Er du allerede i et lederjob? Så kan vi give dig sparring på, hvordan du udvikler dig fagligt og personligt, bringer flere af dine kompetencer ind i dit arbejde som leder, styrker din trivsel og arbejdsglæde eller skifter karrierespor.

Book en Ledersparring her. 

Samtalerne tager afsæt i en sundhedspædagogisk metode
Begge samtaletyper bygger på en sundhedspædagogisk metode – ”Guidet Egen Beslutning” – som fokuserer på empowerment af dig som leder. ”Guidet Egen Beslutning” er udviklet af professor Vibeke Zoffmann i samarbejde med Aarhus Universitetshospital og bliver anvendt til problemløsning mellem patienter og sundhedsprofessionelle. I Din Sundhedsfaglige A-kasse bruger vi metoden til at finde frem til dine udfordringer og de mulige løsninger, du har. 

Derudover anvender vores karrierekonsulenter en systemisk og anerkendende tilgang til at guide dig i retning af dine mål. 

Til top