Nu kan du sende din halvårserklæring

Nu kan du indsende din halvårserklæring for perioden 1. september 2017 til 28. februar 2018. Hvis du ikke arbejder, mens du er på efterløn, kan du to gange om året udfylde en erklæring for seks måneder i stedet for at sende efterlønskort hver måned.

01. marts 2018 |  Efterløn

Nu kan du sende din halvårserklæring for perioden 1. september 2017 til 28. februar 2018. Send din halvårserklæring på Mit DSA.

Sidste frist for at sende halvårserklæringen er den 14. marts 2018. Modtager vi den senere kan din efterløn risikere at blive forsinket. 

Hvorfor halvårserklæring
Du får udbetalt din efterløn hver måned, som du er vant til. Men du slipper for at sende efterlønskort hver måned, hvis du indsender en halvårserklæring. Begynder du på et tidspunkt at arbejde samtidig med efterlønnen, skal du sende efterlønskort hver måned, så vi får oplysninger om dit arbejde. Derfor skal du kontakte os, hvis du får eller overvejer at tage arbejde. 

Vil du på halvårserklæring?
Har du ikke arbejde ved siden af din efterløn, og er du ikke allerede på halvårserklæring, så kontakt DSA via Min Indbakke på Mit DSA eller tlf. 33 15 10 66, så hjælper vi dig med at blive tilknyttet ordningen.

Til top