Send din halvårserklæring den 1. marts 2018

Du kan først indsende din halvårserklæring for perioden 1. september 2017 - 28. februar 2018 den 1. marts 2018. Hvis du ikke arbejder, mens du er på efterløn, kan du to gange om året udfylde en erklæring for seks måneder i stedet for at sende efterlønskort hver måned.

13. februar 2018 |  Efterløn

Du kan først sende din halvårserklæring for perioden 1. september 2017 til 28. februar 2018 den 1. marts 2018. Sidste frist for at indsende halvårserklæringen er den 14. marts 2018. Modtager vi den senere kan din efterløn risikere at blive forsinket. 

Hvorfor halvårserklæring
Du får udbetalt din efterløn hver måned, som du er vant til. Men du slipper for at sende efterlønskort hver måned. Hvis du på et tidspunkt begynder at arbejde samtidig med efterlønnen, skal du sende efterlønskort hver måned, så vi får oplysninger om dit arbejde. Derfor skal du kontakte os, hvis du får eller overvejer at tage arbejde. 

Vil du på halvårserklæring?
Har du ikke arbejde ved siden af din efterløn, og er du ikke allerede på halvårserklæring, så kontakt DSA via Min Indbakke på Mit DSA eller tlf. 33 15 10 66, så hjælper vi dig med at blive tilknyttet ordningen.

Til top