Hvad er en a-kasse

En af a-kassens mest grundlæggende opgaver er at udbetale dagpenge til ledige og sørge for at medlemmer, der er meldt ledige, også er til rådighed for arbejdsmarkedet. Herudover hjælper a-kasserne ledige medlemmer med at finde nyt job, at få efteruddannelse eller andet, der kan hjælpe den ledige tilbage i arbejde igen.

A-kasserne administrerer også efterlønsordningen, og som noget særligt tilbyder DSA medlemmer at de kan få vejledning fra en socialfaglig konsulent, hvis de har behov for det.

Dagpenge og efterløn udbetales af a-kasserne, men pengene til ydelserne kommer fra statskassen. Ydelserne dækkes fortrinsvist af det statsbidrag, der er en del af kontingentet til DSA. Det er derfor også staten, der kontrollerer og overvåger, om a-kasserne varetager det lovpligtige arbejde efter reglerne.


Til top