Medlemsvejleder til medlemsservice

Studiejob med fokus på god service og faglighed

Er du interesseret i et studiejob med fokus på god service og faglighed? Så er jobbet som medlemsvejleder i Din Sundhedsfaglige A-kasse – DSA - måske noget for dig?

Vi er ca. 14-15 medarbejdere, der besvarer telefoner fra DSAs medlemmer om dagpenge, efterløn, medlemskab mv. Det betyder, at du bliver DSAs ansigt udadtil i forhold til medlemmerne både på telefonen og når vi svarer på skrift. Du skal være klar til at yde en super god service og give generel vejledning af medlemmerne inden for  a-kasselovgivningen.

Vi lægger stor vægt på, at vores medlemmer føler sig velkomne, når de ringer ind, og at de får klar besked. Du bliver selvfølgelig oplært i, hvad du skal sige og svare – ligesom du har mulighed for få sparring i det daglige fra en af de erfarne kolleger, der sidder ude i lokalet på skift sammen med dig og dine øvrige kolleger. Ud over telefoner hjælper Medlemsservice med fx at svare på generelle beskeder fra medlemmerne, ombookning af medlemsmøder, og med at håndtere mindre kontormæssige opgaver og diverse registreringer mv.

Vi forventer, at du:

  • har lyst til at arbejde i en serviceorganisation og yde imødekommende og kompetent service på telefonerne 
  • har kendskab til eller interesse for a-kasseverdenen og de gældende regler 
  • har nemt ved at omgås og kommunikere med andre mennesker 
  • kan skrive korrekte og enkle svar til medlemmerne 
  • er hurtig til at søge viden, strukturere data og mestre IT
  • vil være med til at udvikle vores medlemsservice

Vi tilbyder:

  • Spændende og udfordrende opgaver 
  • En travl hverdag med godt humør 
  • Et rigtig godt arbejdsmiljø med gode kolleger, der gerne vil lære fra sig 
  • God mulighed for sparring og faglig udvikling 
  • Ca. 15 timer om ugen fordelt på hele eller halve dage i tidsrummet 8.45-16.00 
  • En organisation, der værdsætter engagement, ansvarlighed og samarbejde
Løn og ansættelsesforhold i henhold til intern overenskomst med HK.

Send en ansøgning mærket ”Medlemsvejleder” på https://www.jobindex.dk/ansoegninger/ny/696263. Ansøgningsfristen er 15. december 2016.


Til top