Medlemsvejleder til call-center

Vi er stolte af vores medlemmer – vil du være den første, der møder dem?
Vi har brug for 3 nye call-center medarbejdere til DSA. Så er du én, der elsker at give god service og kompetent vejledning? Og kan du omsætte indviklede regler, så de bliver til at forstå? Så er det dig, vi leder efter!

Vi er dagligt i kontakt med næsten 500 af vores medlemmer på telefon eller via internettet. De har brug for vejledning om reglerne på beskæftigelsesområdet eller konkret vejledning om fx medlemskab, dagpenge, jobsøgning eller efterløn. Vi sætter medlemmerne foran alt andet og vil gerne styrke vores vejledning endnu mere. Derfor søger vi nye engagerede og dedikerede medlemsvejledere på fuld tid fra 1. september – og gerne før.

Om jobbet:
  • Du skal kunne lide at arbejde i et call-center, hvor der i perioder kan være tryk på
  • Du bliver vores ansigt udadtil og skal vejlede vores medlemmer på telefon og skrift
  • Du skal derfor være serviceminded og få vores medlemmer til at føle sig velkomne og trygge
  • Du skal have lyst til at arbejde i en serviceorganisation, hvor vi sætter medlemmerne foran alt andet
  • Du skal have flair for IT og selvstændigt kunne søge viden, strukturere data og information
  • Du skal i hverdagen fungere som supervisor for vores timelønnede medlemsvejledere
  • Du skal deltage i sagsbehandling på udvalgte områder, herunder medvirke til fastholde vores medlemmer
  • Du skal være med til at udvikle vores medlemsservice og i den forbindelse fungere som servicecoach for andre kolleger 
Om os:
  • DSA er en sundhedsfaglig A-kasse med en lang række tilbud til medlemmerne - uanset hvor de er i deres arbejdsliv
  • Vi arbejder i selvstyrende teams med hver deres Teamleder, og du vil blive en del af vores Medlemsserviceteam. Du får plads i vores call-center sammen med de andre Medlemsvejledere. Derudover består teamet af en række Forsikringsvejledere, som blandt andet behandler ansøgninger om medlemskab, feriedagpenge, ind- og udmeldelser etc.
  • Vi sikrer, at du kommer godt fra start. Du vil få løbende oplæring indenfor området gennem faglig sparring
Om dig:
  • Du er udadvendt og elsker at tale med andre mennesker
  • Du sætter en ære i at yde service på et højt niveau og med høj faglighed
  • Du kan danne dig overblik over regler og kan forklare dem i et letforståeligt sprog
  • Du arbejder grundigt og systematisk og sikrer kvalitet
  • Du er dygtig til at formulere dig klart og tydeligt – også på skrift
  • Du har en fleksibel, positiv og initiativrig indstilling
  • Du behøver ikke have erfaring fra A-kasse verden, men du skal være villig til at sætte dig ind det
  • Du har et godt kendskab til Office-pakken
Arbejdstiden vil være 36,5 timer om ugen, og løn og ansættelsesforhold sker i henhold til intern overenskomst med HK. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamleder Marianne Frandsen (direkte 46953234/mobil 61956579 eller Forsikringschef Louise Høeg (direkte 46951385/mobil 60257083)

Ansøgningsfrist:

Send din ansøgning mærket ”Medlemsvejleder” via dette link til Jobindex senest 14. juli 2017 kl. 12.00. Der afholdes samtaler løbende. Tiltrædelse snarest.



Til top