Kreativ administrativ konsulent

Vi sø­ger en engageret og kreativ administrativ konsulent til vores kursus- og bookingteam i DSA - Din Sundhedsfaglige A-kasse. Du er erfaren og frisk på at løse en mangfoldighed af administrative opgaver i DSA og kan finde nye kreative løsninger, der forenkler og effektiviserer arbejdet.

Vi ønsker i DSA at opdyrke nye markedsveje i udviklingen af vores medlemsservice. Det sker blandt andet gennem nye projekter som indtægtsdækket virksomhed.

Nye markedsveje i DSA og din rolle

Du kommer til at spille en nøglerolle i de nye opgaver ved at sikre en god og effektiv administration af vores eksterne projektmidler. Det sker i et tæt samarbejde med den udviklingskonsulent, der har det overordnede ansvar for projekternes indhold og udvikling. Det drejer sig både om konkret administration i forbindelse med puljeansøgninger, opfølgning, afrapportering, afregning samt konkret sagsbehandling af de enkelte deltagere på vores forløb.

En stor del af jobbet indeholder også en lang række administrative opgaver, som du skal løse i samarbejde med vores kursussekretær og teamleder, herunder understøtte gennemførelse af kontaktforløb for de ledige ved booking af lokaler, rejser mv., kvalitetssikring og ad hoc opgaver i DSA.

Du har stærke kompetencer inden for en række administrative områder

  • Du har masser af erfaring og stærke kompetencer i administration af puljemidler.
  • Du har konkret erfaring med alt fra ansøgninger til og afrapportering af offentlige puljemidler fx fra EU-projekter, anden aktør opgaver, rammeaftaler med kommuner, puljemidler fra statsinstitutioner eller lign.

  • Du har også erfaring med at sikre deltagerne en god oplevelse rent administrativt på fx kursusforløb eller lign.

  • Du er en sikker it-bruger og kan hurtigt sætte dig ind i bevillingsmyndigheders forskellige it-systemer og kan finde ud af at forenkle og effektivisere administrative processer her i DSA via brug af it.

  • Vi forventer, at du kigger på opgaverne med nye øjne og kreativitet, så du kommer med forslag til effektiviseringer og ser, hvordan vi sætter strøm til en del af de processer, der kører mere manuelt i dag.

  • Du kan samarbejde bredt og indgå i dialog med samarbejdspartnere både eksternt og internt i DSA.

  • Du yder en god service og møder dine samarbejdspartnere, så de føler sig velkomne og godt hjulpet.

  • Du kan arbejde selvstændigt, jonglere med mange bolde og gribe dem, og du har en kreativ tilgang til problemløsning i en til tider lidt hektisk hverdag

  • Du er med til at understøtte DSAs strategi: ”Medlemmerne foran alt andet” ved at give den gode administrative understøtning af de mange nye opgaver i organisationen.

  • Og så har du selvfølgelig en relevant uddannelse og evt. efteruddannelse i fx projektledelse, projektadministration eller lign.

Vi tilbyder dig en udfordrende stilling med udviklingsmuligheder

Du bliver ansat i en organisation med ambitioner, løbende udvikling og kompetente kolleger. Vi tilbyder ansættelse på attraktive vilkår i en organisation, hvor der er fokus på at skabe høj arbejdsglæde gennem relationer og resultater. Løn- og ansættelsesvilkår følger en intern overenskomst.  Jobbet er på ingen højeste tjenestetid.

Du er velkommen til at kontakte job- og karrierechef Britt Jensen på 2028 6362 for mere information.


Ansøgningsfrist

Du skal sende din ansøgning senest 17. november 2016 kl. 12.00 på mail mærket ”administrativ konsulent” til job@dsa.dk.


















Til top