Forretningssupporter til a-kassens medarbejdere

Vil du være med til at bringe DSA - Danske Sundhedsorganisationers a-kasse frem i forreste række? Har du lyst til at arbejde i en mindre organisation med tætte samarbejdsrelationer? Har du solid viden om a-kasse-virksomhed og flair for IT-systemer? Så har vi jobbet til dig.

De bedste løsninger til DSAs medlemmer
DSA har introduceret nye it-systemer til sagsbehandling og håndtering af de services, som vi tilbyder medlemmerne, og vi er i gang med at automatisere store dele af sagsbehandlingen og udvikle selvbetjeningsløsninger til vores medlemmer. Der sker mange forandringer, og vi har brug for en forretningssupporter til at hjælpe vores sagsbehandlere med at teste og anvende de nye systemer.

Dine opgaver
• Finde løsninger til fejl, som er indrapporteret af slut-brugere. Dette arbejde indebærer, at du skal bruge specialiserede it-systemer, som ikke er lavet til slutbrugere
• Undervise slutbrugere i anvendelsen af vores it-systemer
• Deltagelse i test af nye funktioner og løsninger i vores it-systemer
• Medvirken til specifikation af løsninger, hvor din viden om sagsbehandling i en a-kasse bruges til at kvalificere løsningen 

Vi er en mindre organisation, og vi varetager derfor alle en række forskellige opgaver og udviser fleksibilitet, når nye opgaver dukker op.

Dine kompetencer
For at varetage jobbet som supporter til vores sagsbehandlere skal du have:
• En baggrund indenfor og en solid viden om sagsbehandling i a-kasser
• Praktisk erfaring med sagsbehandling
• Praktisk erfaring med at teste IT-systemer
• Teknisk flair, og du bliver ikke skræmt, når der bruges ord som ”XML” eller ”webservice”

Du skal også være god til at undervise og kunne forklare andre, hvordan systemerne fungerer på en enkel måde, og det er vigtigt, at du går efter at levere med en høj kvalitet og er serviceminded.

Vi har et meget travlt arbejdsmiljø, så du skal:
• Bevare roen under pres
• Kunne udvise overskud i forhold til kolleger selv i pressede situationer
• Være parat til at yde en ekstra indsats, når det er påkrævet

Det vil være et stort plus men ikke et krav, hvis du tidligere har varetaget en support- eller superbrugerfunktion.

Vi kan tilbyde dig indflydelse på dit daglige arbejde. DSA er en dynamisk arbejdsplads, hvor der tages hensyn til den enkelte. Du får en perlerække af gode kolleger fordelt på de forskellige funktioner i DSA og en kultur, hvor alle hjælper alle.

Interesseret?
Hvis du gerne vil vide mere, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Søren Bolvig på 40 16 06 66.

Ansøgningsfristen er
senest 31. marts 2015 kl. 12.00, og du skal sende din ansøgning på mail mærket ”Forretningssupporter” til job@dsa.dk.


Til top