Erfaren IT Forretningsudvikler til DSA

Vil du være med til at bringe DSA - Danske Sundhedsorganisationers A-kasse frem i forreste række? Har du lyst til at arbejde i en mindre organisation med gode muligheder for at påvirke egne arbejdsopgaver? Har du erfaring med udvikling af arbejdsprocesser? Så har vi jobbet til dig.

De bedste løsninger til DSAs medlemmer
DSA arbejder med at udbygge it-systemer til sagsbe-handling og håndtering af de services, som vi tilbyder medlemmerne, og herunder er vi i gang med at auto-matisere store dele af sagsbehandlingen og udvikle selvbetjeningsløsninger til vores medlemmer. Der sker mange forandringer, og vi har brug for en medarbejder, der kan hjælpe os med at få strømlinet vores arbejdsprocesser.

Dine opgaver
Vi er en mindre organisation, og vi varetager derfor alle en række forskellige opgaver og udviser fleksibilitet, når nye opgaver dukker op. For dit vedkommende vil opgaverne imidlertid primært omhandle:
• Analyse af forretningsproblemer i samarbejde med forsikringsvejledere og IT Udviklere
• Analyse af processer og komme med forslag til forbedringer, der kan føre til større automatisering
• Dokumentere analyseresultater og baggrund for valg af løsning
• Medvirke til specifikation af løsninger
• Samarbejde med strategisk samarbejdspartner for at skabe forretningsmæssig sammenhæng mellem DSAs egne løsninger og samarbejdspartnerens systemer
• Koordinere indsatser fra forskellige parter (IT Udviklere, slutbrugere og eksterne leverandører) samt holde dem fast på indgåede aftaler og lave opfølgning
• Undervise slutbrugere i anvendelsen af vores it-systemer
• Deltagelse i test af nye funktioner og løsninger i vores it-systemer

Dine kompetencer
For at varetage jobbet som IT Forretningsudvikler, skal du have:
• En relevant uddannelse på minimum bachelorniveau
• Praktisk erfaring med at koordinere, planlægge og følge op på planer
• Praktisk erfaring med struktureret analyse
• Praktisk erfaring med at dokumentere analyse
• Erfaring med brug af LEAN til procesarbejdet
• Praktisk erfaring med struktureret test
• Teknisk flair, og du må ikke blive skræmt, når der bruges ord som ”XML” eller ”webservice”

Du skal også være god til at undervise, at forklare andre hvordan systemerne fungerer på en enkel måde, og det er vigtigt, at du går efter at levere med en høj kvalitet og er serviceminded.

Vi har et meget travlt arbejdsmiljø, så du skal:
• Bevare roen under pres
• Kunne udvise overskud i forhold til kolleger selv i pressede situationer
• Være parat til at yde en ekstra indsats, når det er påkrævet

Det vil være et stort plus men ikke et krav, hvis du har erfaring fra arbejdsløshedskassebranchen.

Vi kan tilbyde dig indflydelse på dit daglige arbejde. DSA er en dynamisk arbejdsplads, hvor der tages hensyn til den enkelte. Du får en perlerække af gode kolleger fordelt på de forskellige funktioner i DSA, og en kultur hvor alle hjælper alle.

Interesseret?
Hvis du gerne vil vide mere er du velkommen til at kontakte Afdelingsleder Søren Bolvig på 40 16 06 66.

Ansøgningsfristen er:
senest 18. september 2015 kl. 12.00, og du skal sende din ansøgning på mail mærket ”IT Forretningsudvikler” til job@dsa.dk.
 


Til top