DSA søger tre frivillige studieambassadører

Vil du være med til at gøre overgangen fra studielivet til arbejdslivet lettere for dine medstuderende?   

Er du i gang med en af de 6 sundhedsfaglige uddannelser, som forsikres af DSA, og brænder du for at skabe resultater og gøre en forskel? Så er det måske dig, der skal være studieambassadør i DSA. Det kræver, du går på et af disse uddannelsessteder:  
  • University College Lillebælt, Odense 
  • UCSJ Professionshøjskolen, Næstved
  • VIA University College, Horsens 
Dine opgaver som studieambassadør indebærer:
  • At vejlede dine medstuderende om de faglige tilbud, som DSA tilbyder studiemedlemmer. 
  • At være med til at koordinere DSAs møder på uddannelsesstedet.
  • At afvikle mindre events på uddannelsesstedet sammen med DSA.
  • At sikre, DSAs informationsmateriale, plakater, flyers mm. er synligt på studiestedet.
  • At være kreativ i forhold til at udbrede budskabet om studiemedlemskabet i DSA.
  • En arbejdstid på 3-4 timer om måneden.
Vi tilbyder dig: 
Du for ingen løn som studieambassadør i DSA – det er en frivillig indsats. Til gengæld får du medindflydelse på DSAs tilbud til de studerende, sjove erfaringer og nye kompetencer gennem:
  • Kurser i præsentationsteknik og strategisk networking, branding og markedsføring samt brug af sociale medier herunder LinkedIn og Facebook til strategisk kommunikation. 
  • Mulighed for at være med til at udvikle konceptet ”DSA Studieambassadør”.
  • Mulighed for at arbejde strategisk med indhold til sociale medier. 
  • Mulighed for selv at tilrettelægge dit arbejde og administrere mindre budgetter til events. 
  • Mulighed for at skrive dit arbejde med eventplanlægning og markedsføring på dit CV.
  • Faglig sparring med vores hvervekonsulent og de andre studieambassadører. 
Vi forventer:
  • Du er klar på at synliggøre DSA i studiemiljøet på dit uddannelsessted. 
  • Du er iderig, udadvendt, god til at kommunikere og skabe kontakt til andre studerende.
  • Du har lyst til at gøre en forskel for dine medstuderende ved at bygge bro mellem deres studieliv og fremtidige arbejdsliv. 
  • Du skal som minimum have gennemført et års studietid.   
Hvem er DSA?
DSA er en a-kasse med over 94.000 medlemmer for sundhedsfagligt uddannede og studerende, og vores mål er at skabe tryghed for vores medlemmer, uanset hvor i deres liv, de befinder sig. Og her kommer du til at spille en vigtig rolle i at skabe tryghed for dine medstuderende i overgangen fra deres studieliv til deres arbejdsliv. 


Sådan søger du:
Ønsker du at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Klaus Selin på khs@dsa.dk eller telefonnummer 46 95 31 14. Ansøgningsfristen er den 17. februar 2017, og du skal sende din ansøgning samt CV til khs@dsa.dk mærket ”DSA Studieambassadør”. Samtaler bliver afholdt på dit uddannelsessted. 



Til top