Jeg skal have barn


TILLYKKE MED DIT KOMMENDE BARN
Alt efter om du er i arbejde eller er ledig, er der en række regler, du skal kende til, når du skal på barsel. Vi giver dig her et overblik over hvilke regler, der gælder, alt efter hvilken situation, du står i. 

BARSELSDAGPENGE
Hvis du er gravid og skal på barselsdagpenge, har du ret til at gå fra ca. 4 uger før forventet fødsel. Når du har født, har du ret 14 ugers barsel, mens faderen/ medmoderen har ret til 2 uger, der skal påbegyndes på fødselsdagen eller dagen efter fødslen. Efter 14-ugersperioden har I som forældre samlet ret til 32 ugers barsel, som I selv kan fordele mellem jer. 

Læs mere om barselsdagpenge her.

Barselsdagpenge udbetales af Udbetaling Danmark. Hvis du er ledig og skal på barsel, skal du give DSA besked. Vi indberetter herefter til Ubetaling Danmark, at du skal på barsel. Det kan vi tidligst gøre den dag, du går på barsel og senest 1 uge herefter. Vi bestræber os dog på at indberette din barsel til Udbetaling Danmark hurtigst muligt. Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til dette. 
 

Der gælder særlige regler for ledige, nyuddannede, studerende og andre uden tilknytning til arbejdsmarkedet. Du kan læse mere om disse regler under Betingelser for barsel.

BARSEL I ARBEJDSFORHOLD
Er du i arbejde, kan du læse om barselsorlov med løn og mulighederne for fx forlængelse og udskydelse af orlov på din faglige organisations hjemmeside.

BARSEL OG FERIE
Skal du på barsel, og ønsker du at holde ferie, så gælder der forskellige regler alt efter, om du er i job, eller om du er ledig. 
Til top