Webinar: LinkedIn for sundhedsfaglige

LinkedIn er et fantastisk værktøj, der kan styrke og udbygge dit professionelle netværk. Har du en profil, du ikke ved, hvordan du skal bruge, så hop med på vores webinar. Det er skræddersyet til sundhedsfaglige som dig.

På webinaret får du alle guldkornene serveret af Morten Vium - en af Danmarks førende LinkedIn-specialister. Morten Vium har tidligere undervist på vores temamøder om LinkedIn. Nu har vi sammen skræddersyet et webinar, hvor du får de vigtigste pointer på 45 min.

Få en skarp profil og inspiration til at netværke
Du får inspiration til, hvordan du kan optimere din profil, og ikke mindst til hvordan du kan bruge LinkedIn aktivt til fx at søge job eller netværke med andre inden for dit fag.

Hvem kan deltage?
Webinaret er for alle medlemmer og relevant, uanset om du er ledig eller i job. Vi anbefaler, at du før webinaret som minimum har oprettet en profil på LinkedIn.com. Webinaret er både for dig, der er aktiv bruger, og for dig, der kun lige er logget på. Der vil i et vist omfang være mulighed for at stille spørgsmål undervejs.

Hvad er et webinar?
Et webinar er et online-møde, hvor du kan deltage uanset hvor i landet, du befinder dig. Det eneste, du skal bruge, er en computer, en tablet eller en smartphone med adgang til internettet. Når du tilmelder dig, vil du modtage en bekræftelsesmail. På dagen for webinaret modtager du en mail med et link, hvor du skal logge på for at deltage i mødet. Det er helt enkelt og lige til at gå til.

Tid og sted
Webinaret finder sted onsdag 20. marts 2019 kl. 17.00-17.45. Du deltager via et link, som vi sender til dig på din mail nogle timer før webinaret starter. 

Forberedelse
Webinaret kræver ingen forberedelse. Vi anbefaler dog, at du som minimum har oprettet en profil på linkedIn. Du kan også med fordel tjekke vores guide til LinkedIn.

Om underviseren
Morten Vium er LinkedIn-specialist og partner i Netværks Akademiet. Han er underviser og har 7 års erfaring med rådgivning og træning i at udvikle relationer på LinkedIn.

 

Tilmeld dig her

 

Webinar: LinkedIn for sundhedsfaglige Tilmeld dig her



Til top