Webinar: Lad ikke helbredet spænde ben for jobbet

Få indsigt i de veje, du kan gå, når helbredet spænder ben, men lysten til at arbejde fortsat er stor. Vi gennemgår redskaberne til arbejdsfastholdelse, hvis helbredet svigter for dig selv, din kollega eller en af dine medarbejder.


Gense webinaret her: 

Klik på DSA logo for at få stor skærm

Det er ikke altid lige nemt at vide, hvordan du skal forholde dig i en situation, hvor et svækket helbred gør det vanskeligt for dig at gå på arbejde. Derfor giver vi dig på dette webinar indsigt i redskaberne og mulighederne for arbejdsfastholdelse, hvis helbredet svigter, men lysten og viljen til at gå på arbejde forsat er stor.

På webinaret kommer vi rundt om: 

  • Hvordan du starter dialogen på arbejdspladsen
  • Hvem der skal involveres og hvorfor 
  • Mulighederne via de sociale kapitler og den sociallovgivning 

Målgruppe

Webinaret henvender sig primært til dig i job, og som enten er sygemeldt eller på vej til at blive det. Det henvender sig også til dig, der er TR eller AMIR, og har en særlig rolle at spille ift. en kollega, der er ramt af udfordringer på arbejdspladsen. Webinaret kan også være relevant for dig, der er leder og gerne vil støtte din medarbejder i ansættelsen.  

Om underviseren

Underviser på webinaret er Lisbeth Ring Pedersen, der har mange års erfaring som socialrådgiver. Lisbeth har efteruddannelse som coach og stressvejleder. Hun har bl.a. arbejdet i psykiatrien, været fastholdelseskonsulent, arbejdet i både kommunalt og privat regi. Og så har hun stor indsigt i Social- og Beskæftigelseslovgivningen.

I dag er Lisbeth ansat som Socialfaglig konsulent og stressvejleder i Din Sundhedsfaglige A-kasse, hvor hun bl.a. holder oplæg for TR og AMIR om sygdom og fastholdelse, tilbyder stressvejledning, og vejleder om lovgivningen på det sociale område med udgangspunkt i begrebet ’hjælp til selvhjælp’. 

Hvad er et webinar?

Et webinar er et online-møde, hvor du kan deltage uanset hvor i landet, du befinder dig. Det eneste, du skal bruge, er en computer, en tablet eller en smartphone med adgang til internettet.

Tilmelding er lukket

Webinaret fandt sted onsdag 23. september 2020.

 


Til top