Nå dine karrieremål med LinkedIn

Har du en profil på LinkedIn, men ved du ikke helt, hvad du skal bruge den til? Eller er du gået i gang, men synes ikke helt, du får nok ud af det?

Det professionelle, sociale netværk LinkedIn har for alvor vundet indpas i danske organisationer. Det bliver brugt flittigt til rekruttering, der er over 2,4 mio. danske brugere, og det er et fantastisk værktøj til både at skabe og styrke professionelle netværksrelationer – uanset om du pt. er i job eller ej.

Tilmeld dig dette temamøde og bliv klogere på, hvordan du gør dig selv søgbar for potentielle arbejdsgivere, laver opsøgende arbejde og bringer dit netværk i spil i din jobsøgning via LinkedIn.

Medbring din egen bærbare pc (en tablet er ikke optimal), så kan du også arbejde undervejs og komme godt i gang med opdateringen af din LinkedIn-profil.

Vi kommer bl.a. omkring:

  • Hvordan du udfylder din profil, så den er synlig og professionel
  • Hvordan du udvider og plejer dit netværk på LinkedIn
  • Tips og tricks til at begå sig på LinkedIn
  • Hvordan du tager kontakt til folk (uden at blive irriterende)

Derudover får du selvfølgelig svar på alle dine spørgsmål vedr. LinkedIn

Målgruppe:
Alle medlemmer.

Underviser:
Lykke Fehmerling har undervist gennem 15 år og hjulpet mere end 2000 medarbejdere og ledere til at trives og opnå resultater i deres arbejdsliv. Hun er specialist i LinkedIn og har undervist de sidste 7 år i, hvordan LinkedIn kan bruges som et værktøj til at få succes i karrieren. Med mange års erfaringer fra faglige organisationer, fra arbejdet som forfatter til Djøfs LinkedInguide og fra tiden som ejer af et netværk for HR folk fra store danske virksomheder, har hun fingeren på pulsen i forhold til, hvordan virksomhederne bruger platformen. Hun er praktisk i sin undervisningsform og anvender ”best practice” fra den solide erfaring, hun har oparbejdet. I hendes tilbagemeldinger får hun af vide, at hun er en motiverende, kompetent og sikker formidler og får meget gode evalueringer på sine kurser.

Afbud
Skulle du blive forhindret i at deltage i temamødet, skal du huske at afmelde dig tilbuddet elle melde afbud via Min Indbakke eller på 33151066, så en anden kan få din plads.

Dato og tilmelding:

Online

På grund af et øget smittetryk for COVID-19, har vi valgt at omlægge temamøderne i København og Fredericia til onlinemøder på den digitale mødeplatform Teams. Møderne er i den forbindelse reduceret til 2½ timers varighed. Du vil senest dagen inden mødet modtage en mail med et link og en guide til, hvordan du logger dig på mødet.

København 22. oktober, kl. 10.00 - 12.30
Fredericia 30. oktober, kl. 13.00 - 15.30

Klik på knappen "Tilmeld dig her" og vælg dato. 
Tilmeld dig her (Samtalen kan ikke bookes i Safari)

Fysisk fremmøde

Dette temamøde afholdes fortsat med fysisk fremmøde, men hvis situationen skulle kræve det, vil møderne blive omlagt til digitale møder. 

Aalborg 23. november, kl. 13.00 - 16.00
Kreds Nordjylland, Sofiendalsvej 3, 9200 Aalborg SV.
Tilmeld dig her (Samtalen kan ikke bookes i Safari)

Samtykke
Når du klikker på ”Tilmeld dig her”, giver du samtidig dit samtykke til, at DSA udleverer dit navn til ekstern underviser til brug for udarbejdelse af deltageroversigt i forbindelse med din deltagelse i temamødet. 

Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke ved at kontakte DSA. 

Læs mere om: Dine rettigheder som registreret efter databeskyttelsesforordningen


Til top