Det er ingen kunst at blive leder

Temamøde 

- men det er lidt af et kunststykke at være leder!

Vi sætter spot på den udfordring, det er at skabe sig sit ledelsesrum og agere i krydsfeltet mellem medarbejdere, lederkollegaer og overordnede ledelse og samtidig bevare sig selv i ledelsesgerningen.

Formål med workshoppen: 
Formålet er at skabe et rum, hvor du som leder kan få inspiration til at drøfte de udfordringer, du møder i dagligdagen i krydsefeltet. 
Det forventes, at du bidrager aktivt med eksempler og udfordringer fra din egen ledelsespraksis, for på den måde kan vi tage udgangspunkt i konkrete problemstillinger og trække på hinandens erfaringer.

Målgruppe: 
Alle medlemmer af DSA der arbejder med ledelse.

Underviser:
Susanne Teglkamp er konsulent og direktør i Teglkamp & Co. Hun er uddannet jurist og reserveofficer. Derudover har Susanne suppleret med flere lederuddannelser – seneste er Executive Board Programme fra INSEAD. 
Susanne har tung ledelsesmæssig erfaring og har bl.a. været kommunaldirektør og HR-direktør. Susanne Teglkamp har udgivet flere bøger om ledelse og fik Ildsjælsprisen 2012 af DJØFs Brancheforening Selvstændige for at sætte god ledelse på dagsordenen. 

Afbud
Skulle du blive forhindret i at deltage i temamødet, skal du huske at afmelde dig tilbuddet elle melde afbud via Min Indbakke eller på 33151066, så en anden kan få din plads.

Dato og tilmelding:

Vi er i fuld gang med at planlægge efterårets temamøder. Nye datoer kommer medio juni.

Workshop for ledere: Det er ingen kunst at blive leder


Til top