Sparringssamtaler for ledige

Er du ledig og medlem af DSA, kan du, uanset hvor du er i dit ledighedsforløb, booke en sparringssamtale. Samtalen er en personlig samtale, der foregår via telefonen (en enkelt via skype), kun med dig og med fokus på det du ønsker.

Sparringssamtalen er et frivilligt telefonmøde, du kan booke, uanset hvor du er i dit ledighedsforløb. Det er en personlig individuel samtale som varer 45 min.

Du kan vælge mellem fire forskellige samtaler: 

Jobsøgning – Kom hurtigt i arbejde (Telefonsamtale)

Når du booker denne telefoniske samtale, kan du får:

  • Generel sparring på jobsøgning
  • Konkret sparring på ansøgning og CV
  • Sparring forud for konkret jobsamtale

Formålet med samtalen:
Du får inspiration til at arbejde videre med din jobsøgning i en direkte 1:1 individuel samtale med en karrierekonsulent med sundhedsprofessionel baggrund, der kender det sundhedsfaglige arbejdsmarked. Ideen er, at du bliver klædt på til fremadrettet at skrive ansøgninger og CV, fx vil du blive udfordret på indhold og form i dine konkrete ansøgninger og CV. Du kan også få sparring til en helt konkret jobsamtale.

Indhold:
En eller flere elementer indgår i samtalen.

  • Sparring på ansøgning og CV
  • Drøftelse om, hvordan du kan optimere din ansøgning og CV
  • Drøftelse om, hvordan du kan gå til jobsamtale
  • Inspiration til selv at arbejde videre

I forbindelse med samtalen vil din plan for jobsøgning blive justeret, hvis der er behov for det.

Husk, at du skal oploade den ansøgning og det CV i jobloggen (på Mit DSA), du vil have sparring på – og rigtig gerne et par dage før samtalen, hvis det er muligt.

Jobsøgning – Kom hurtigt i arbejde (SKYPE samtale)

Dette tilbud er det samme som telefonsamtalen Jobsøgning – kom godt i gang. Samtalen foregår bare via SKYPE. 

Du skal have oprettet et SKYPE-profilnavn, for at kunne deltage i denne samtale. Når du har booket samtalen, kontakter du DSA på det aftalte tidspunkt, DSAs skype-profil hedder dsa.dsa66.

Download Skype her

Formålet med samtalen:
Du får inspiration til at arbejde videre med din jobsøgning i en direkte 1:1 individuel samtale via Skype. Samtalen afholdes af en karrierekonsulent med sundhedsprofessionel baggrund, der kender det sundhedsfaglige arbejdsmarked.

Indhold:
En eller flere elementer kan indgå i samtalen

  • Sparring på ansøgning og CV
  • Drøftelse om, hvordan du kan optimere din ansøgning og CV
  • Drøftelse om, hvordan du kan gå til jobsamtale
  • Inspiration til selv at arbejde videre

I forbindelse med samtalen vil din plan for jobsøgning blive justeret, hvis der er behov for det.

Karriereafklaring – Find vej (Telefonsamtale)

Karriereafklaring er ligeledes en telefonisk samtale.

Formålet med samtale:
Du får mulighed for at starte en afklaringsproces. Denne proces kan gøre dig i stand til at anerkende og bruge dine ressourcer til at træffe karrieremæssige beslutninger og håndtere spørgsmål i forhold til dit arbejdsliv. Samtalen afholdes af en karrierekonsulent med en sundhedsprofessionel baggrund, der kender det sundhedsfaglige arbejdsmarked.

Indhold:
En eller flere af følgende elementer indgår i samtalen:

  • Du får hjælp og støtte til at arbejde bevidst med dit karrierevalg
  • Du bliver mere bevidst om dine egne kompetencer og motivation i forhold til dit arbejdsliv
  • Du lærer at reflektere og ser flere muligheder og blive mere fokuseret
  • Du opnår inspiration til din jobsøgningsproces
  • Du bliver mere motiveret for selv at arbejde videre med din jobsøgningsproces

I forbindelse med samtalen vil din plan for jobsøgning blive justeret, hvis der er behov for det.

Uddannelse – Et hav af muligheder (Telefonsamtale)

Få telefonisk vejledning om dine uddannelsesmuligheder når du er på dagpenge.

Formålet med samtalen:
Det er en 1:1 samtale hos en karrierekonsulent med en sundhedsprofessionel baggrund, der kender det sundhedsfaglige arbejdsmarked. I samtalen drøfter vi dine nuværende kvalifikationer og kompetencer, så du bliver i stand til at tage stilling til behov for uddannelse eller kurser, både i forhold til kvalificerende og opkvalificerende tiltag. Hvad må du i forhold til uddannelse som ledig på dagpenge? Hvilke uddannelsesmæssige tiltag vil være en hjælp for dig i forhold til hurtigt at komme i job igen?

Denne telefoniske samtale er til dig, som ser en mulighed for at blive opkvalificeret, mens du er ledig.

Indhold:

  • Udgangspunktet er dine konkrete ønsker på uddannelsesmæssige kvalificering - kontra erhvervserfaring
  • Vejledning om uddannelsesmuligheder

I forbindelse med samtalen vil din plan for jobsøgning blive justeret, hvis der er behov for det.

Inden samtalen

Uanset hvilke samtaler og møder du vælger i DSA, skal din joblog på Mit DSA altid være opdateret. Vi forventer ikke, at du har forberedt dig yderligere inden samtalen. Du har dog mulighed for at benytte et eller flere værktøjer i forbindelse med afklaring og motivation.  Find værktøjerne under Personlig forberedelse

Værktøjerne kan hjælpe dig med at sætte ord på dine personlige egenskaber. Du kan bruge dine succeshistorier til afklaring af din jobsituation. Hvad kan du, hvad vil du, hvilke forhold skal være til stede for, at du trives? Du kan også bruge succeshistorierne, når du skal fortælle om dine personlige egenskaber og resultater til en jobsamtale eller i netværkssammenhæng. 

Det er ikke sikkert, at alle værktøjer giver mening for dig. Du kan bruge værktøjerne før, under og efter samtalen. De skal være med til at støtte dig i din afklaring og sætte tanker i gang hos dig.

Her kan du finde en oversigt over øvrige møder og samtaler for dig, der er ledig.

Book en samtale

Jobsøgning - Kom hurtigt i arbejde

Jobsøgning - Kom hurtigt i arbejde (Skype)

Karriereafklaring - Find vej

Uddannelse - Et hav af muligheder


Til top