Karrieresamtaler for sygeplejersker i job eller studerende med 3 mdr. tilbage

Er du sygeplejerske eller sygeplejestuderende med 3 måneder eller mindre tilbage og medlem af både DSA og DSR, kan du booke individuelle samtaler/coaching under konceptet Karrieresamtaler. Tilbuddet er skræddersyet til dig, der er sygeplejerske, og udbydes i samarbejde med DSR. Her får du professionel sparring i forhold til karriereafklaring, uddannelse eller jobsøgning.

Få individuel sparring på dine karrieremuligheder. Karrieresamtaler er et tilbud til dig, der er medlem af både DSA og Dansk Sygeplejeråd (DSR) og er i arbejde eller studerende med mindre end 3 mdr. tilbage af dit studie. En samtale kan hjælpe dig, hvis du skal søge nyt arbejde, overvejer en efter- eller videreuddannelse eller ønsker mere generel sparring på, hvilken retning dit arbejdsliv skal tage. Alle samtaler foregår pr. telefon.

Dobbelt medlemskab
Du skal være medlem af både DSA og Dansk Sygeplejeråd, for at kunne benytte dette tilbud. Hvis du ikke har dobbelt medlemskab, kan vi istedet tilbyde dig Karrierecoaching for øvrige faggrupper, hvis du er i arbejde eller Sparring som studerende, hvis du er studerende og har mindre end 3 mdr. tilbage af dit studie.

Er du ledig
Hvis du er ledig, kan du desværre ikke booke en karrieresamtale. I stedet kan du booke en Sparringssamtale for ledige.

Vælg mellem følgende typer af karrieresamtaler 
Du kan frit booke en karrieresamtale om enten karriereafklaring, jobskifte, efter- og videreuddannelse eller lederkarriere og uddannelse. Læs om de enkelte samtaler nedenfor. 

Karrieresamtale: Afklaring

Samtalen henvender sig til dig, der vil have hjælp til at afklare dit fremtidige arbejdsliv, dine kompetencer, muligheder og motivationer. 

Hvad kan jeg fx spørge om? 

  • Hvordan sætter jeg fokus på mine muligheder i arbejdslivet? 
  • Hvordan bliver jeg mere bevidst om mine valg og præferencer? 
  • Hvordan sætter jeg ord på mine kompetencer? 

Inden samtalen 
Når du har booket en karriereafklaringssamtale, får du en bekræftelsesmail, hvor vi anbefaler dig, at du sender os en mail med dine ønsker for udbyttet af samtalen. Vi opfordrer dig også til at kigge på siderne under Job og Karriere på DSRs hjemmeside, hvor du kan finde inspiration til mulige karriereveje og starte din refleksion forud for samtalen.

Karrieresamtale: Jobskifte

Samtalen henvender sig til dig, der er i arbejde og ønsker nyt job. 

Hvad kan jeg fx spørge om? 

  • Hvordan optimerer jeg mit CV og min ansøgning? 
  • Hvordan forbereder jeg mig bedst til jobsamtalen? 
  • Hvor finder jeg mit næste job? 

Har du spørgsmål om løn og lokale ansættelsesvilkår, skal du kontakte din kreds eller Lederforeningen (kun for ledere). Find kontaktoplysninger her. 

Inden samtalen 
Når du har booket en karrieresamtale om jobskifte, får du en bekræftelsesmail, hvor vi anbefaler dig, at du sender os en mail med dine ønsker for udbyttet af samtalen. Du har mulighed for at vedhæfte en ansøgning og CV, hvis du ønsker feedback. Vi opfordrer dig desuden til at kigge på vores sider om jobsøgning.  

Karrieresamtale: Efter- eller videreuddannelse

Samtalen henvender sig til dig, der overvejer at tage efter- eller videreuddannelse. 

Hvad kan jeg fx spørge om? 

  • Hvilken uddannelse passer til mig? 
  • Hvad med min arbejdsplads og leder? 
  • Hvad kan jeg bruge uddannelsen til? 
  • Hvilke økonomiske forhold, skal jeg være opmærksom på? 

Inden samtalen 
Når du har booket en karrieresamtale om efter- eller videreuddannelse, får du en bekræftelsesmail. Her anbefaler vi dig, at du sender os en mail med dine ønsker for udbyttet af samtalen. Vi opfordrer dig også til at kigge på siderne under Efter- og videreuddannelse på DSRs hjemmeside.  

Karrieresamtale: Lederkarriere og uddannelse

Samtalen henvender sig til dig, der er leder eller ønsker at blive det, som ønsker sparring på karriere og uddannelse.  

Hvad kan jeg fx spørge om? 

  • Hvad er mine uddannelsesmuligheder og behov som leder, eller hvis jeg ønsker at blive leder? 
  • Hvordan kan jeg på anden vis styrke min karriere som leder, eller hvis jeg ønsker at blive leder? 

Inden samtalen 
Når du har booket en lederkarriere- og uddannelsessamtale, får du en bekræftelsesmail. Her anbefaler vi dig, at du sender os en mail med dine ønsker for udbyttet af samtalen. Vi opfordrer dig også til at kigge på siderne under Efter- og videreuddannelse DSRs hjemmeside.

Book en karrieresamtale her

Karrieresamtale - Jobskifte

Karrieresamtale - Afklaring

Karrieresamtale – Efter- eller videreuddannelse

Karrieresamtale - Lederkarriere og uddannelse

Karrieresamtale - Jobskifte

Karrieresamtale - Afklaring

Karrieresamtale – Efter- eller videreuddannelse

Karrieresamtale - Lederkarriere og uddannelse


Til top