Karrierecoaching

Alle medlemmer af DSA, der er i arbejde, kan booke individuelle samtaler under konceptet DSA Karrierecoaching. Her får du professionel sparring i forhold til karriereafklaring eller jobsøgning.

Karrierecoaching er et tilbud til dig, der allerede er i arbejde, men savner retning i arbejdslivet. Karrierecoaching er en samtale, hvor du får professionel sparring i forhold til karriereafklaring eller jobsøgning.

Hvem kan booke Karrierecoaching?
Tilbuddet er for dig, der er fysioterapeut, bioanalytiker, ergoterapeut eller jordemoder. Du kan også booke Karrierecoaching, hvis du er sygeplejerske eller radiograf og ikke er medlem af en fagforening. 

Derfor er Karrierecoaching relevant for dig

Karrierecoaching er gratis og giver dig en unik mulighed for at få professionel hjælp til at afklare dine mål og ønsker i arbejdslivet. Hvis du kan genkende en af nedenstående situationer, så er Karrierecoaching måske relevant for dig.

  • Du har arbejdet i flere år inden for et fagområde og har lyst til noget andet, men ved ikke helt hvad.
  • Du har ambitioner om at blive leder i fremtiden og har brug for ideer til, hvordan du ruster dig til rollen.
  • Du har ledererfaring og vil nu prøve noget helt andet.
  • Du har taget en videreuddannelse og skal målrette din jobsøgning til en ny type stilling. 

Du kan forvente kompetent sparring og målrettet afklaring af dine kompetencer, din motivation, dine ønsker og behov. Afklaring er et vigtigt skridt for at finde og søge de rigtige job. Samtidig bliver din jobsøgning også mere overbevisende og effektiv, når du er bevidst om, hvad du går efter. Du vil blive præsenteret for metodiske værktøjer, som du kan arbejde videre med og understøtte den udviklings- og forandringsproces, du skal i gang med.

Du kan booke 2 typer samtaler

Du kan vælge i mellem to forskellige samtaletyper, der har hvert deres fokus:

  • Karrierecoaching – Afklaring:  En samtale med fokus på dine ønsker i arbejdslivet
  • Karrierecoaching – Jobsøgning: Generel sparring om jobsøgning, sparring på ansøgning og cv eller sparring forud for jobsamtale.

Sådan foregår samtalen

Samtalen er telefonisk, varer op til 45 min, og foregår inden for normal arbejdstid. Du vil møde engagerede og uddannede karrierecoaches, der har års erfaring i den professionelle samtale. Din samtale er fortrolig mellem dig og din coach. DSA Karrierecoaching består af enkeltstående samtaler, men du har mulighed for at booke dig op til tre gange. Afbud skal meldes senest 24 timer før. Sker dette ikke, betragtes det som en afholdt samtale.

Book en samtale

Karrierecoaching - Afklaring (tlf.)

Karrierecoaching - Jobsøgning (tlf.)


Til top