Trainee

Er du nyuddannet sygeplejerske, radiograf, fysioterapeut, ergoterapeut eller kandidat, har du mulighed for at etablere et traineeforløb.

Du skal opfylde to krav for at komme i betragtning:
1. Fagligt medlemskab hos enten DSR, Radiografrådet, Danske Fysioterapeuter eller Ergoterapeutforeningen
2. Din dagpengesats er dimittendsatsen

Sådan gør du 
Lav en aftale med en arbejdsplads om en virksomhedspraktik, job med løntilskud, jobrotationsvikariat eller en anden form for jobrettet tilskudsordning.

Har du ikke arbejdet efter endt uddannelse kan du være i virksomhedspraktik i op til 8 uger ellers op til 4 uger.

Blanket AB 131 udfyldes elektronisk af arbejdsgiveren, som også noterer, at der er tale om et Traineeforløb, hvis der er tale om virksomhedspraktik. Arbejdsgiveren finder blanketten på www.vitas.bm.dk (log på med arbejdsgiver NemID)

Blanket AB 201 udfyldes elektronisk af arbejdsgiveren, som også noterer, at der er tale om et Traineeforløb, hvis der er tale om Løntilskud. Arbejdsgiveren finder blanketten på www.vitas.bm.dk (log på med arbejdsgiver NemID)
 
Arbejdsgiveren sender blanketten elektronisk til din kommune. 

Du informerer din fagforening, når du har fået en aftale om en jobrettet tilskudsordning. Er du medlem af DSR, skal du ikke informere din fagforening. Du skal kun informere DSA. Det gør du ved at skrive en mail til os. Skriv til:
Karrierekonsulent Gitte Korsholm Jørgensen, gkj@dsa.dk, hvis du bor vest for Storebælt 
Karrierekonsulent Lykke Østerlin Koch, lk@dsa.dk, hvis du bor øst for Storebælt


Du har mulighed for at kombinere dit traineeforløb med fagligt opkvalificerende kurser. Du kan selv finde det kursus, du gerne vil deltage i. Du kan også spørge arbejdsgiveren eller din faglige organisation hvilke kurser, der kan være relevante for dig. Når du har fundet de relevante kurser, sender du følgende informationer til din faglige organisation.
  
• Kursusnavn 
• Start- og slutdato for kurset 
• Ugentligt timetal for kurset 
• Uddannelsesstedets navn og adresse 
• Uddannelsesstedets CVR-nr. 
• Kontaktperson for uddannelsesstedet 

Transport
 Hvis du ønsker befordringsgodtgørelse til praktik og /eller uddannelsesstedet, skal du Udfyld AB 421, som du finder på www.Jobnet.dk og sender til DSA som vedhæftet fil i Min Indbakke. 

Vil du vide mere
Ønsker du at vide mere om ordningen, eller hvordan du skal gribe det an at kontakte en mulig arbejdsgiver, så hold dig endelig ikke tilbage med at spørge.

I DSA sidder følgende med traineeordningen:

Karrierekonsulent og fysioterapeut
Mads Uldum Roesgaard
Tlf.: 46 95 32 58
Karrierekonsulent og sygeplejerske
Gitte Korsholm Jørgensen
Tlf.: 46 95 32 57
Karrierekonsulent og sygeplejerske
Lykke Østerlin Koch
Tlf.: 46 95 31 11

 


Til top