Stressvejledning

Som medlem af DSA kan du booke en samtale med en stressvejleder og få konkret vejledning i, hvordan du forebygger og håndterer stress.

Som stresset mangler man ofte erkendelse af sin egen situation, så hvis dit netværk, din familie og kolleger har talt med dig om din stress, er det vigtigt at tage alvorligt. 

Book en samtale med en stressvejleder
Som medlem af DSA kan du booke en telefonisk samtale med en af vores stressvejledere. Denne samtale er særligt relevant for dig, som allerede har oplevet symptomer på stress.  Det kan fx være glemsomhed, dårlig søvn, aggressiv og mindre social adfærd, øget forbrug af stimuli, eksem og måske forværring af sygdomme. 

Du kan booke stressvejledning nederst på siden her.

Samtalen kan hjælpe dig med at blive afklaret om, hvordan du kan håndtere din stress. Du vil få konkret vejledning i, hvordan du forebygger og håndterer stress. Samtalen vil have fokus på dine personlige handlemuligheder og vægten i samtalen ligger på det fremadrettede. Der vil derfor som udgangspunkt ikke være fokus på de omstændigheder, der har medført, at du er blevet stresset. 

Hvem kan booke stressvejledning?
Målgruppen er alle medlemmer af DSA, dog ikke studiemedlemmer under 30 år. Tilbuddet er særligt relevant for dig, der har oplevet symptomer på stress og har brug for råd og vejledning. DSAs tilbud består af en enkelt samtale af 1 times varighed.

Om stressvejlederne
Stressvejlederne i DSA er karriere - og socialfaglige konsulenter, der alle har en uddannelse i stressvejledning.

Flere gode råd om stress
Læs mere om stress og find link til stresstest her. Indholdet er målrettet ledige medlemmer, men kan fint anvendes af alle uanset jobsituation.

Book stressvejledning her:


Til top