Stress og ledighed

Stress i sig selv er ikke en sygdom. Men stress som tilstand er en alvorlig situation, og som i værste fald kan føre til meget alvorlig fysisk og psykisk sygdom. Det er vigtigt at kende almindelige stress symptomer og adfærd. Såfremt du ikke handler, stopper op og ændrer adfærd, vil situationen forværres. Her bliver stresssymptomerne alvorlige.

Den alvorligt stressede har dårlig søvn, er glemsom, aggressiv, mindre social, øget forbrug af stimuli, eksem og måske forværring af sygdomme. Det vigtigste af alt er, at den stressede her sjældent har erkendelse af sin situation. Her er den stressramte afhængig af sit netværk og kollegaer, og det er nu afgørende, at den stressramte kommer til egen læge.

Er du i tvivl, om du er ramt af stress, så se her for at få en indikation af, om du har stress-symptomer. Læg også mærke til, hvad spørgsmålene handler om. Så får du også et billede af, hvad der kan give dig stress:

FTFs stress test
Stressforeningens stresstest

Hvis du føler sig stresset, kan det være en god idé at drøfte det med egen læge. De forskellige symptomer på stress kan nemlig være en reaktion på anden sygdom.

Forebyg stress som ledig

Du kan selv gøre noget for at forebygge stress. Du kan prøve at se på din situation som ledig på en mere hensigtsmæssig måde, som er mere stressforebyggende.

Først og fremmeste er det vigtigt, at du anerkender, den sitution du er i. Gør du det, vil dine handlinger også tage udgangspunkt i, hvor du er. Det vil hjælpe dig med at komme i den rigtige retning. I modsat fald vil du bruge energi på at ærgre dig over din situation og på at tænke over, hvad der er gået galt, eller hvorfor det er, som det er. At anerkende situationen giver dig mulighed for at få det bedste ud af den og komme i den retning, du ønsker.

Prioritér dine kampe

At være uden arbejde kan skabe frustrationer på alle fronter. Nogle kampe kan du ikke vinde, fordi det er forhold, som du ingen indflydelse har på. Det er fx dagpengereglerne, eller at du har mistet dit job. Kæmper du mod alle og ikke mindst dig selv, bruger du dine ressourcer forkert. Derfor skal du vælge dine kampe med omhu og prioritere ud fra, hvad der er vigtigst for dig, og hvad du kan gøre noget ved.

Når du er ledig, er der mange ting, du skal forholde dig til og leve op til for at få dagpenge. Systemet kan opleves som mistroisk og omstændeligt, og hvis du i forvejen føler dig presset, kan de krav, der stilles til dig som ledig, føles overvældende. Men der er ingen vej uden om. De aktiviteter, du som ledig er forpligtet til - de skal udføres. Det kan du ikke ændre og det er en kamp du ikke kan vinde. Du risikerer i stedet at miste dine dagpenge, hvis du kæmper imod ved at blive væk fra samtaler. Du må acceptere lovkravene, selvom de kan føles urimelige. Prøv at sige ”pyt”. ”Pyt” kan reducere stress, når der handler om forhold, som du alligevel ikke kan ændre.

Få overblik over din økonomi

Hvis du skal til at leve af dagpenge, ser din økonomiske situation sandsynligvis anderledes ud end tidligere. Det kan skabe frustrationer og bekymringer, når pengene bliver færre, og det er med til at stresse dig. For at få overblik over din økonomiske situation kan du starte med at finde ud af præcis, hvad dine udgifter er, og hvor meget du får i dagpenge. Det giver dig mulighed for at skære i forbrug og tilpasse indtægter og udgifter en smule. Og selvom det synes umuligt at få til at hænge sammen, så har du overblikket over økonomien og kan følge den. Det kan give dig en ro, fordi du ikke hele tiden overraskes af nye udgifter.

Sørg for at have både arbejdstid og fritid

De fleste mennesker trives bedst med at have strukturer i deres hverdag. Mister du dit job, så forsvinder en stor del af strukturen. Men du kan faktisk selv opbygge en ny struktur. Du kan definere, hvornår du vil søge job. Hvis du gør det, så kan du betragte det som en slags arbejde. På den måde levner du også plads til andet, der er vigtigt for dig. Dels praktiske ting, dels sociale aktiviteter som sport, besøge venner, være sammen med familien osv. Du giver dig selv fritid, fordi du har defineret, hvornår på dagen du vil arbejde for at finde job.

Planlæg din tid

Det er en fordel at planlægge din arbejdsindsats detaljeret for at få et job. Det kan du gøre ved at beslutte, hvornår du finder jobannoncerne, hvornår du kontakter personer i dit netværk, og hvornår du sætter dig ned og skriver ansøgninger.

Ligesom du kan beslutte, hvilke ansøgninger du skriver på hvilke dage. På den måde får du planlagt din arbejdstid. Du har meget at vinde ved at gøre det. Du kan nemlig finde tilfredsstillelse i at følge din plan og ikke kun fokusere på dit mål, som er at få et arbejde. Fordi du gør præcis det, du beslutter dig for at gøre, kan du blive tilfreds i processen – og ikke kun være tilfreds, hvis målet nås. Du får derved øget kontrol over en del af dit liv. 

Ros dig selv for det, du gør

Stress kan øges ved, at du er hård mod dig selv. Hvis du søger et job og ikke får det, så skal du rose dig selv for, at du søgte jobbet. Når du får sendt en ansøgning, skal du rose dig selv. Det er ikke dig, der bestemmer, om der skal reduceres i antallet af medarbejdere og du krontrollerer ikke selv, om du får jobbet. Men du kan arbejde for det. Selv mindre ting er betydningsfulde, og dem skal du anerkende. Det kan være, du prøver en ny skabelon for dit CV, eller ringer til en gammel kollega og hører om jobmuligheder. Selvom det ikke direkte giver dig et job, så har du arbejdet for sagen.

Gør en ting ad gangen og hold pauser

Sammen med planlægning af din dag, er det også godt at holde fokus på en ting af gangen. Det kan være, at du vil læse en avis eller dit fagblad for at finde jobannoncer, eller bruge en time online på jobsøgning. Du skal undlade at skrive ansøgninger samtidigt med, at du gør rent og stryger, alt på en gang. Sæt tid af til hver aktivitet, overhold det og tag så en god pause.

Selvom det er vigtigt for dig at få job, er det ikke sundt at være konstant på arbejde for at finde jobbet. Planlægning og fokus giver dig tid til andet. Det er i pauserne, man kan mærke, hvordan det går. Og hvis du føler stress, er det nu, du skal prioritere dine opgaver: hvad der er vigtigt, hvad er godt for dig, og hvad har du egentlig lyst til?

Dyrk sport og vær fysisk aktiv

Mængden af stresshormonerne Adrenalin og Kortisol reduceres ved daglig let sport og motion. Motion er derfor et afgørende element i såvel forebyggelsen som behandlingen af stress. Det handler om at få pulsen bare lidt op. Det er det, der virker. En let løbe- eller cykeltur kan gøre det. Helst op til 30 minutter hver dag. Motion øger ligeledes udskillelsen af dine endorfiner, styrker dit immunforsvar, giver hjernen og tankerne fornyet energi - og så er det jo ofte noget, man dyrker i samvær med andre.

Styrk dine kompetencer

Mens du er ledig, kan du styrke dine kompetencer på forskellig vis. Det gælder både díne faglige kompetencer, og om de redskaber, der kan hjælpe dig i job igen. Du kan måske blive bedre til at skrive ansøgninger og til at netværke, eller du kan deltage i forløb omkring personlig udvikling. Der er også tilbud om seks ugers selvvalgt uddannelse, virksomhedspraktik eller job med løntilskud, som også kan give dig nye kompetencer og erfaring. Hvad du lige præcis har brug for, kan du drøfte med DSA.

Du kan også med fordel bruge dit netværk både inden for dit fag og fra dit studium,. Men er sikkert også andre, der kan give inspiration til, hvordan du udvikler dine kompetencer. Når du styrker dine kompetencer, er det igen dig, der har taget kontrollen over dit liv. Du netværker og har lettere ved at fastholde dit selvværd. Det hele er med til at reducere stress, og så øger du dine muligheder for job.

Se positivt på fremtiden og se fremad

De fleste af os oplever perioder i vores liv, hvor der ubalance mellem det vi vil nå, og det vi magter. Det kan være for mange opgaver i kalenderen eller for mange sociale begivenheder. Her kan det så ske, at man begynder at presse sig selv og føle, at man ikke slår til eller gør tingene godt nok.

Oplever du dette er det vigtigt, at du styrker dine positive sider og netværk for at forebygge stress. Anerkend alt det du gør. Skift gerne din ”to do” liste ud med en ”Juhu” liste. Sig nej, sig fra og sig pyt! Og træk på dem i dit netværk, der forstår at bringe glæde i dit liv, og som kan være med til at se lyset forude. Spørg dig selv, hvad du har lyst til at gøre, og hvornår du egentlig sidst har grinet og haft det sjovt. Et godt grin er vigtigere i forebyggelsen af stress, end man lige tror.

Din familie eller venner forstår dig ikke

Som ledig kan du blive mødt med fordomme om, hvorfor du er uden job. Det er heller ikke sikkert, at din familie og venner kan sætte sig i dit sted og forstå, hvordan det er at være arbejdsløs. Her kan det måske hjælpe dig, at du selv kan strukturere din dag. Hvis du har en god arbejdsrytme, er det også lettere for dig at forklare familien, hvordan du griber din dag an – og hvorfor du fx ikke hver dag sørger for et skinnende blankt og rent hjem og friskbagte boller.

Det er et arbejde at få job. Derfor skal du bruge tid på det og tage det alvorligt. Når du får øjnene op for de ting – også mindre - du selv gør for at ændre på situationen, så har du også lidt mere at stå imod med, hvis familien ikke lige ser det. Får du planlagt dine aktiviteter, får du også tid til familien eller vennerne til fælles glæde.

Læs mere om stress og ledighed

Få mere at vide om stress og mindfulness
Der findes bl.a. to små bøger skrevet i lettilgængeligt sprog af to anerkendte kompetencer inden for stress og mindfulness:

  • Anna Kåver: At leve et liv, ikke vinde en krig
  • Jon Kabat-Zinn: Lad alt blive din læremester – 100 lektioner i mindfulness

Til top