Hjælp til jobsøgning

DSA ønsker at ruste dig bedst muligt, når du skal ud og søge job eller opbygge og styrke dit faglige netværk. Herunder finder du derfor et udvalg af artikler, som giver dig gode råd og redskaber til, hvordan du optimerer din jobsøgning og styrker dit faglige netværk. 

Find kompetencerne og dig selv 

Find dine kompetencer og dig selv

Det er ikke altid let at beskrive, hvad man kan. Men der er mange fordele ved at kunne gøre det. Jobkonsulent Maj-Britt Riget giver dig et indblik i, hvordan du får overblik over dine kompetencer, og hvad du kan bruge det til. 

”At være bevidst om sine kompetencer er vigtigt, når man skal have nyt job, mere i løn eller vurdere om man er på rette hylde,” forklarer Maj-Britt Riget, som er jobkonsulent i DSA og uddannet sygeplejerske. 
Der er en lang række fordele ved at få overblik over, hvilket unikt sæt af kompetencer du har. 

Få overblik over dine kompetencer, hvis du vil: 
• videre i din faglige udvikling og søge nyt job 
• vil gøre det synligt, hvad du kan ved en lønforhandling 
• styrke din egen selvopfattelse med bevidsthed om dine kompetencer 
• overveje, hvordan du finder mere arbejdsglæde i dit job 
• tage dit arbejdsliv op til revision

Hvad kan jeg 
Maj-Britt Riget oplever tit, at ledige medlemmer har vanskeligheder ved at beskrive deres kompetencer. Måske er uddannelsen blev afsluttet mange år tilbage, og kompetencerne er blevet en integreret del af personligheden, som derfor kan være svære at få øje på. Arbejdet med at blive bevidst om egne kompetencer giver større selvindsigt. For nyuddannede har uddannelsesinstitutionerne ikke en færdig pakke. De studerende har selv været med til at forme deres faglige og personlige udvikling gennem praktikophold, der er individuelt sammensatte. Det gør det vanskeligt at vurdere, hvilke kompetencer der kendetegner ens faglige profil og adskiller en fra andre ansøgere med samme uddannelse.

Med kompetencer menes, at kunne dét, der er nødvendigt for at varetage sit arbejde på et højt kvalificeret niveau. Kompetence er måden, man bruger sine kvalifikationer på i praksis - altså evnen til at løse en opgave.

Faglige kompetencer er fx regnskab, at kunne analysere blodprøver, at kunne tage gode røntgenbilleder og observere patienter. Personlige kompetencer er fx at kunne overskue mange ting på en gang, at systematisere, eller være en teamplayer, der fungerer godt i en gruppe.

Ingen selvfølgeligheder 
Maj-Britt Riget uddyber, hvilke tanker man skal væk fra for at komme nærmere sine kompetencer: ”Selv om man tager det for givet, at en fysioterapeut kan lave et træningsprogram, så er er det alligevel vigtigt at få forklaret denne kompetence. Der er mange typer træningsprogrammer, og nogle vil være mere specialiserede. Kompetencerne er forskellige pga. den faglige og personlige udvikling, som du har gennemgået, siden du blev færdiguddannet.” 

Hun tilføjer, at for nyuddannede er det især praktikophold, som medvirker til, at de faglige kompetencer udvikles. Dog har frivilligt og organisatorisk arbejde også den fordel, for at den studerende får flere eller forbedret sine kompetencer. 

Find dine kompetencer 
1. Afsæt tid og tag det seriøst at få beskrevet dine kompetencer 
2. Den første dag skriver du 20 kompetencer ned – både faglige og personlige 
3. Næste dag skriver du 5 kompetencer ned, og det fortsætter du med den følgende uge 
4. Afsæt en time når ugen gået, hvor du ser på de ca. 50 kompetencer, som du har noteret. Du grupperer dem, så de kompetencer, der har stor lighed, samles under en betegnelse fx Systematisk. Du kan prøve at koge det ned til ca. 10 kompetencer 
5. Så prøver du at knytte små historier eller eksempler på fra dit liv. Derved får du underbygget dine kompetencer med erfaringer. Har man oplevet at løse en konflikt gennem samtale og mægling, kan det underbygge en kompetence i kommunikation. Kompetencen ”at kunne motivere andre” kan eksempelvis underbygges, hvis en terapeut har lavet særlige forløb, der krævede adfærdsændringer hos patienter, og det er lykkedes 
6. Søger du job, kan du nu indarbejde dem i dine ansøgninger eller bruge dem ved forhandling af løn eller til at overveje, hvordan du evt. kan blive mere glad i dit arbejde 


Jobkonsulent til nyuddannede: Vær personlig og vis hvem du er

Vær personlig og vis hvem du er

To gange om året kommer nye sundhedsprofessionelle ud fra skolerne og skal have foden inden for på arbejdsmarkedet. Det sker i januar og juni. DSA-Nyt har talt med Maj-Britt Riget, der er jobkonsulent i DSA. Hun giver her sine bud på, hvordan nyuddannede finder arbejde
Af Susanne Kragholm, kommunikationskonsulent

Maj-Britt Riget er jobkonsulent i DSA. Hun er uddannet sygeplejerske og sundhedsplejerske og arbejder med alle DSAs faggrupper. 

Hvordan skiller man sig ud blandt mange andre nyuddannede, der også søger job? 
Når du er én blandt mange, er det vigtigt at vise, hvilke kvalifikationer netop du har. Alle har været gennem den samme uddannelse men har fået forskellige kompetencer. Praktikforløbene er individuelt tilrettelagte, og skolerne er forskellige. Det skal man gøre meget ud af i både sin ansøgning og ved en eventuel samtale. Det er på den måde, at arbejdsgiveren kan vurdere, om du har det, de søger. 
 

 
 Maj-Britt Riget, Karrierecoach

Du skal også huske at nævne erhvervsarbejde, du har haft under studiet. Også selvom det ikke har været inden for det sundhedsfaglige felt. Det kan være, at du har arbejdet på en benzinstation. Det viser, at du er ansvarsbevidst og ikke bange for at arbejde med noget forskelligt. Eller du har undervist børn i gymnastik. Det viser, at du er i stand til at formidle og få andre til at ændre adfærd. Du kan motivere, og det siger mere om dig, end du måske tror. 

Hvad kan DSA konkret hjælpe med? 

Når du som ledig kommer til den lovpligtige CV-samtale, får du sparring på dine jobansøgninger. Du hører om jobmuligheder i dit lokalområde og får tips til, hvordan du tackler en jobsamtale. Vi har også kontakt til en række arbejdsgivere. De ringer til os, hvis de har brug for medarbejdere til kortere eller længere vikariater. Hvis dine kompetencer matcher deres ønsker, vil vi kontakte dig om en jobsamtale. 

Hvad kan den nyuddannede selv gøre? 
Hold kontakten til de praktiksteder, hvor du har været. De kender dig, og så er det lettere at søge uopfordret her. 

En anden mulighed er at finde en virksomhedspraktik. Det er fire uger, hvor du arbejder fuld tid på en arbejdsplads. Praktikken er en god mulighed for at præsentere dig selv og vise, hvad du kan. Samtidig får du erfaring fra forskellige områder. Det er helt gratis for arbejdsgiveren, og du modtager dagpenge samtidig. Man kan gå i virksomhedspraktik af flere omgange – bare ikke hos den samme arbejdsgiver. 

Er der forskel på, om man er ergoterapeut, radiograf eller sygeplejersker, når man søger job? 
Nej, egentlig ikke. Det er de samme mekanismer du oplever, og de samme ting du skal foretage dig. Jobmarkederne er forskellige, men det er det samme proces, du står overfor. 

Er der alternative jobmuligheder? 
Mange har en idé om drømmejobbet, men hvis det ikke umiddelbart er muligt, skal du ikke give op. Der er flere veje, og nogle gange gælder det om at få udbygget de kvalifikationer, der på lidt længere sigt kan føre til drømmejobbet. 

Der er også en del, der overvejer at læse videre, når der ikke er noget job til dem. Det er naturligvis en mulighed. Du skal bare gøre dig klart, at det sandsynligvis betyder, at du ikke kommer til at arbejde som sygeplejerske, fysioterapeut eller det du oprindeligt havde i tankerne. I stedet uddanner du dig måske til mere administrativt arbejde. Det kan nogle blive overraskede over. 

Det er også vigtigt at være kritisk, hvis du vælger at videreuddanne dig. Der er nemlig også ledighed blandt dem, der får en længerevarende uddannelse. Så undersøg jobmulighederne, før du vælger uddannelse. 

Hvad hvis man mister modet? 
Det sker for alle, at man mister modet. Så kan det være en god idé at være meget struktureret i en periode. Tag tre dage om ugen, hvor du søger intensivt. Du arbejder fem – seks timer om dagen med at skrive ansøgninger, undersøge jobmarkedet, pleje dit netværk og andre jobsøgningsaktiviteter. Hold så fri i fire dage med god samvittighed, så kommer du ind i en god rytme. 

Du kan også søge netværk med andre ledige. På CV-møderne opfordrer vi til, at man udveksler mail-adresser eller telefonnumre. Så kan du dele din viden med andre i samme situation og også få et skub, hvis det er det, du trænger til. 

Kom godt i gang med at netværke

Netværk: Sådan kommer du i gang

Få de gode råd til, hvordan du nemt og hurtigt kommer i gang med at netværke dig tilbage på arbejdsmarkedet.
Det behøver ikke at være en uoverskuelig opgave at netværke, selvom du ikke har det store overskud, efter du er blevet fyret eller netop er blevet færdig med din uddannelse. Dine venner og naboer kan nemlig også blive en del af dit professionelle netværk.

Selvtilliden har fået et knæk, og dit personlige overskud er i bund, efter du har mistet dit job. I sådan en situation, kan det synes uoverkommeligt at netværke sig tilbage på arbejdsmarkedet. Det samme gælder, hvis du er nyuddannet og endnu ikke har haft dit første job. 

Men det er ikke nødvendigvis svært at komme i gang med at opbygge dit faglige netværk. For du har allerede et udgangspunkt i dine venner, bekendte og naboer. Dem skal du lære at bruge i en ny sammenhæng, der handler om at skaffe dig et arbejde. 
”Er du ny som netværker, skal du starte der, hvor du føler dig tryg. Hvis dine nære relationer ikke direkte kan hjælpe dig, kan du spørge, om de kender folk, der kan få dig videre.” Det fortæller Mette Westberg Følster, der er cand. mag. i dansk og professionel netværker.

KOM GODT I GANG
Mange kommer aldrig i gang med at netværke, fordi de er bange for at spørge folk om hjælp. Men det skal ikke stoppe dig, mener Mette Westberg Følster. 

”Folk bliver smigrede, når de kan noget, som du har brug for. Derfor vil langt de fleste sige ja til at prøve at hjælpe dig. Du kommer længst med at være ærlig, når du henvender dig til folk. Sig: Hej, jeg er arbejdsløs. Jeg har brug for din hjælp i stedet for at komme med lange søforklaringer.” 

Mette Westberg Følster mener, at netværk er et vigtigt redskab, hvis du vil sætte turbo på det salgsarbejde, der, ifølge hende, er at få et job. 
”Som arbejdsløs er det op til dig at gøre opmærksom på det samlede potentiale, dine faglige og personlige kompetencer udgør. Du er et produkt, der skal sælges. Du kan nøjes med at søge opslåede stillinger, men vælger du også at bruge dit netværk, kommer du længere ud med dit potentiale.”

NETVÆRK GIVER ENERGI
Selvom dit netværk ikke nødvendigvis giver job lige med det samme, giver det ifølge Mette Westberg Følster mange andre fordele, mens du leder efter arbejde. 
”Her og nu får du et løft i din hverdag og udvider din horisont. Det er med til at øge dit selvværd og give dig energi. Samtidig får du også opbygget relationer på den lange bane.” 

Det netværk, du opbygger som arbejdsløs kan nemlig også komme dig til gode, når du er tilbage på arbejdsmarkedet og står overfor faglige problemstillinger. 
”Når du fortæller om dig selv, fortæller andre også om sig selv. Det er erfaringsudveksling. Når du er kommet i arbejde, kan du derfor ringe op igen og spørge ind til ting, som dit netværk tidligere har fortalt,” siger Mette Westberg Følster.

DEN GYLDNE REGEL
Vil du have succes med at netværke, er der en gylden regel, du aldrig må overskride: Spørg aldrig direkte, om en person kan give dig et job.

”Folk i dit netværk vil gerne hjælpe. Derfor bliver de forlegne, hvis de ikke kan give dig, hvad du spørger om. Derfor må du aldrig starte en netværkssamtale med at spørge, om du kan få et job. En god indgang er: ”Jeg har nogle spørgsmål, som jeg tror, du kan svare på”. 
”Hvis folk rent faktisk har et job, der matcher dig, skal de nok selv bringe det på banen,” siger Mette Westberg Følster.

Sådan bruger du sociale medier til at netværke

Opbyg dit netværk via sociale medier

Netværk, netværk, netværk og atter netværk – sociale medier kan hjælpe dig med at pleje og udbygge dit netværk. Har du et godt netværk, får du måske tips om nye stillinger, og du kan forhøre dig om, hvordan det er at arbejde på en bestemt afdeling eller institution. Så du på den måde mentalt kan spore dig lidt mere ind på den stilling, du søger. 

Når der skal ansættes en ny medarbejder, spørger lederen ofte, om der er nogle, som kender nogen. Hvis man søger job, er det derfor vigtigt, at vennerne og netværket ved, at man er på udkig efter et arbejde.

Er du i job, men søger videre, skal du selvfølgelig være diskret i forhold til, hvordan dit netværk får at vide, at du gerne vil finde et nyt arbejde. En statusbesked på facebook: "hjælp mig med at finde nyt job" er i det tilfælde værd at overveje en ekstra gang!

Forcerne ved sociale medier
En af forcerne ved sociale medier er, at de både understøtter eksisterende netværk og kan bruges til at skabe helt nye netværk, hvor ingen har mødt hinanden før. Du kan også genskabe tidligere netværk ved fx at finde dine gamle kolleger, barndomsvenner, bekendte fra foreningslivet eller studiekammerater igen på facebook eller linkedIn. Det kan vise sig, at personer, du tidligere har været i kontakt med, arbejder lige præcis der, hvor du drømmer om at blive ansat. Eller måske har de bare kendskab til stedet.

Facebook og LinkedIn - de computerbaserede værktøjer - giver også mulighed for at forme tema-bestemte grupper, og du kan supplere dit eget netværk ved at deltage i faglige netværk og på den måde udvide netværket til mennesker, du ikke har mødt personligt. Der findes fx flere fora på facebook og LinkedIn, hvor nyuddannede med en sundhedsfaglig baggrund uden job netværker. Nogle af disse er DSAs egen facebookside, som du finder her samt DSAs LinkedIn profil, som du finder her

Via dette link finder du gode råd til, hvordan du bruger LinkedIn til jobsøgning samt til at udvide dit faglige netværk.


Ansøgninger: Sådan sælger du dig selv

Ansøgninger: Sådan sælger du dig selv

Hvad enten du er nyuddannet eller erfaren, har en jobansøgning kun et formål: At sælge dig selv, så du kommer til samtale. Her får du erhvervspsykolog Hanne Rudes gode råd til at skrive den gode ansøgning. 

Hanne Rude har i en årrække holdt kurser i, hvordan man skriver en god ansøgning. Hendes overordnede råd er, at du kan mere, end du tror. Det gælder både dig, der er nyuddannet og dig, der allerede har haft et eller flere jobs: 
”Du har din faglighed. Det er den, du skal brande dig på. Du former selv det indtryk, du vil give en potentiel arbejdsgiver ud fra indholdet i din ansøgning.”

Forskel på teori og praksis 
Er du nyuddannet og i gang med at skrive dine første ansøgninger, mener Hanne Rude, det er vigtigt, at du skelner mellem, hvad du har ”viden om” og ”erfaring med”: 
”Viden om” er den teori, du lærte på skolebænken. ”Erfaring med” er for eksempel det, du lærte i din praktik. Det er det sidste, du skal sælge dig selv på.” 
Erhvervspsykologen fortæller, at nyuddannede ofte refererer tilbage til deres studietid, når de skriver ansøgninger. Ofte bruger de vendingen ”på mit studie lærte jeg” og henviser til projekt- og gruppearbejde fra skolen: 
”Det giver et billede af, at du stadig er studerende. Men den tid er forbi. Læseren af ansøgningen er interesseret i, hvad du praktisk kan byde på i forhold til den opslåede stilling.”

Nyuddannede har også erfaring 
Som nyuddannet, kan du byde ind med de erfaringer, du har fået i din praktiktid, siger Hanne Rude: 
”Selvom du som praktikant får mindre i løn, har du ofte udført det samme arbejde som en færdiguddannet. Derfor tæller jeres erfaring lige meget i forhold til en ansøgning.” 
Hun siger også, at en arbejdsgiver godt ved, at en nyuddannet ikke kan det samme som fx en erfaren sygeplejerske, men at arbejdsgiverne heller ikke forventer at få mere, end hvad den nyuddannede kan: 
”Til gengæld er mange nyuddannede topmotiverede og sultne efter at vise, hvad de kan. Den energi er guld værd. De har også ny viden med fra skolebænken, der kan være et frisk pust på en afdeling.”

Den erfarne skal også sælge sig selv 
Hanne Rude mener ikke, det nødvendigvis bliver nemmere at skrive en ansøgning, fordi du har mange års erfaring i dit fag. 
”Mange af dem, der i øjeblikket bliver fyret i sundhedssektoren, har aldrig prøvet at søge opslåede stillinger, fordi de har arbejdet inden for fag, hvor der tidligere var jobgaranti. Derfor har de ikke lært at sælge sig selv i en ansøgning,” siger hun og fortsætter: 
”Folk, der har været på arbejdsmarkedet i mange år, har en tendens til at tænke: Jeg er ikke noget særligt, for jeg lavede jo bare det samme som de andre. Det er en devaluering af, hvad man rent faktisk kan. Mange tror, der bliver læst mellem linjerne i en ansøgning, og at det derfor er nok at skrive, hvor man har arbejdet. Men det kan man ikke nøjes med. Du skal vise, hvad der gør dig til noget særligt.” 
Derfor mener Hanne Rude, at de erfarne skal blive bevidst om, hvad de kan, inden de går i gang med at skrive ansøgninger: 
”Du skal gøre dig klart, hvad det er for en type opgaver, du har udført, og hvad du har haft ansvar for. På den måde får du et overblik over, hvilke erfaringer du kan byde ind med.” 

Drop klichéerne 
Uanset om du er nyuddannet eller erfaren, er der en ting du, ifølge Hanne Rude, skal udelade i din ansøgning. Det er vendinger som: Jeg er en frisk og glad pige: 
”Dels er det er en kliché. Dels er du jo ikke altid glad og i godt humør. Oven i det har man som arbejdsgiver en forventning om, at medarbejderen som udgangspunkt møder glad på arbejde.” 
Når Hanne Rude ser en ansøgning med den slags formuleringer, spøger hun altid, hvad ansøgeren egentligt mener: 
”Når folk begynder at fortælle, kommer der billeder på deres udsagn. At være en frisk og glad pige kan fx dække over, at ansøgeren er en type, der gerne bidrager til den gode stemning på afdelingen, fordi hun selv sætter pris på et positivt arbejdsmiljø. Det giver mening og kobler sig op på noget konkret.” 


Opbyg dit netværk via sociale medier

Netværk, netværk, netværk og atter netværk – sociale medier kan hjælpe dig med at pleje og udbygge dit netværk. Har du et godt netværk, får du måske tips om nye stillinger, og du kan forhøre dig om, hvordan det er at arbejde på en bestemt afdeling eller institution. Så du på den måde mentalt kan spore dig lidt mere ind på den stilling, du søger. 

Når der skal ansættes en ny medarbejder, spørger lederen ofte, om der er nogle, som kender nogen. Hvis man søger job, er det derfor vigtigt, at vennerne og netværket ved, at man er på udkig efter et arbejde.

Er du i job, men søger videre, skal du selvfølgelig være diskret i forhold til, hvordan dit netværk får at vide, at du gerne vil finde et nyt arbejde. En statusbesked på facebook: "hjælp mig med at finde nyt job" er i det tilfælde værd at overveje en ekstra gang!


Til top